HKT er et togkontrolanlæg på S-banen i København, der overvåger, at S-togene ikke kører hurtigere end tilladt, og at de bliver standset ved stopsignaler.

Faktaboks

Etymologi

Forkortelsen HKT står for Hastighedskontrol og (automatisk) togstop.

Faste HKT-anlæg er koblet til S-banens sikringsanlæg og sender trådløst informationer om tilladte hastigheder til S-togene. Informationer sendes kontinuerligt gennem linjeledere, der ligger mellem skinnerne. Mobile HKT-anlæg i S-togene modtager informationerne, viser hastigheden for lokomotivføreren og overvåger, at toget ikke kører stærkere end tilladt.

HKT-anlægget blev indført i midten af 1970'erne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig