Hørve Kirke

Kirken kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skib og kor går i et.

I skibet er de to vestlige fag fra romansk tid. Kirken er opført i rå og kløvet marksten med munkesten ovenover. Oprindeligt stod kirken fra 1100-tallet med et lille kor og rundt skib, men sidstnævnte blev allerede i 1200-tallets første halvdel erstattet af et to fag langt skib. I første halvdel af 1400-tallet tilføjede man et våbenhus foran syddøren, mens vesttårnet blev opført i 1525. I 1925 nedrev man koret og opførte to nye fag mod øst, så kirken fik det udtryk, som den har i dag.

De ældste bevarede bygningsdele fra rundkirken findes endnu bevaret i skibets midterste par af murpiller. Da det runde skib i første halvdel af 1200-tallet blev nedrevet, opførte man et skib i to fag, som udgør de to vestligste fag i det nuværende skib. Heri er norddøren bevaret og står synlig som en indvendig niche, mens syddøren er flyttet lidt mod øst.

Kirkens ældste tilbygning er uden tvivl våbenhuset, der må være opført før skibet fik hvælv. Gavlens dekoration af murnicher taler for en datering til begyndelsen af 1400-tallet. Dekorationen er beslægtet med andre gavle på våbenhuse i området, fx Solbjerg, Tømmerup og Odden.

I de første årtier af 1500-tallet byggede man ved vestgavlen et tårn. Dets taggavle har gotiske dekorationer af kamtakker og høje murnicher.

Ved en stor ombygning i 1925 blev det tidligere kor erstattet af et nyt to-fags langhuskor. Tilbygningen, der er opført af små teglsten, er dimensioneret efter det ældre skib. Der er kun vinduer i den sydlige væg. Østgavlens udformning afspejler det nedrevne kors gavldekoration.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. I de to vestlige fag blev hvælvet opført i anden halvdel af 1400-tallet og i de to østlige hvælv i 1925. De nyere hvælv er formet som skibets ældre hvælv, men med noget højere rejsning.

Tårnrummet overdækkes af et krydshvælv med kvartstensribber, og det åbner sig mod skibet ved en relativ slank, spidsbuet åbning. Kun tårnets tagværk er bevaret, mens kirkens øvrige er fornyet.

Kalkmalerierne i skibets andet fag fra vest er fra 1564. Her er bevaret malerier i tre hvælvkapper og på nordvæggen.

På den sydlige kappe er afbildet Kristus og den samaritanske kvinde ved brønden. På den østlige kappe er det dominerende motiv Gud Fader siddende iført kjortel på en tronstol omgivet af skyer. På nordkappen ses en fremstilling af dommedag med Kristus, der sidder på regnbuen med dommens sværd svævende over venstre hånd og nådens lilje over den højre.

Den øverste del af nordvæggen dækkes helt af en fremstilling af Sankt Jørgen og dragen, der også i tiden efter reformationen synes at have nydt en vis popularitet.

Til de ældste inventarstykker hører døbefonten og korbuekrucifikset. Døbefonten af granit er fra romansk tid, og den er af den såkaldte Kalundborgtype. Mellem skib og kor hænger et korbuekrucifiks fra perioden 1250-1275.

På tårnrummets nordvæg hænger en altertavle med figurer fra 1400-tallets slutning i et skab fra 1895. Altertavlen er viet til Sankt Laurentius, som ses i midten. Sidefelterne er delt vandret og viser scener af hans legende. Foroven til venstre ses Laurentius i embedet som diakon mellem syge og fattige, og til højre er han fremstillet i fængslet. Forneden til venstre står han som anklaget foran kejseren, og til højre ses han lidende martyrdøden liggende på en rist.

Prædikestolen bærer årstallet 1620, men er sandsynligvis fra 1575. Den er angiveligt samtidig med panelet på alterbords forside, hvor det delvist bevarede årstal 157(?) står malet.

Altertavlen er antagelig udført i 1630. Øverst er afbildet den velsignende Frelser, kronet af en pelikan med udbredte vinger, der hakker i sit bryst. Denne fugl skulle ifølge legenden ernære sine unger ved sit hjerteblod, hvilket sås som en parallel til Kristus' offer for menneskeheden.

Kirkens bænke er i en stil, som kunne kaldes ”landlig empire”. De stammer fra 1829 og 1925, mens inventarets farver kom til ved en restaurering i 1985-1988.

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser til alle sider. Den er omgivet af en mur i rå og kløvet kampesten. Hovedadgang er fra vest gennem en muret portal, der formentlig daterer sig til 1500-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Hørve Kirke på sogn.dk
• Hørve Kirkes hjemmeside