Højslev Kirke

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, om end kirken ved sin anseelige størrelse adskiller sig fra egnens øvrige.

Bygningen udgøres af et romansk apsis, kor og skib samt tre sengotiske tilbygninger i form af et tårn i vest, et våbenhus mod syd og et sydkapel. De ældste dele er opført i granitkvadre over skråkantet sokkel.

De oprindelige døre kan endnu ses: Norddøren er tilmuret, mens syddøren – en portal med to sæt halvsøjler og tympanon, dvs. overligger over døren – endnu er i brug. Oprindelige rundbuevinduer ses i apsissen, i korets nordside samt i skibets nordside.

Tårnet er noget smallere end skibet og er opført i romanske kvadre, kampesten og munkesten. Adgang til mellemstokværket, dvs. tårnets midterste etage, sker via en udvendig stige til en fladbuet åbning i nordmuren. De glatte nord-sydvendte gavle er antagelig blevet ombygget i slutningen af 1700-tallet, sådan som det også er tilfældet med gavlen på våbenhuset, som ellers ligeså er opført i sengotisk tid.

Sydkapellet blev i anden halvdel af 1500-tallet indrettet til begravelse for Bjørn Kaas (1518-1581), ejer af Stårupgård, der blev gravsat i 1581. Det er opført i granitkvadre med flankemure, dvs. sidemure, støttende på skibet og koret. Kapellet har nu afvalmet tag, som formentlig er blevet tilført i 1700-tallet.

Indvendigt er væggene hvidkalkede. Over apsissen er der halvkuppelhvælv. Korbuen er udvidet i sengotisk tid, og skibet og koret er overdækket af mørkebrune bjælkelofter.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er malet i grå nuancer. En skillevæg er opmuret i apsisbuen, og adgangen til apsissen sker gennem to rundbuede døråbninger på hver side af altertavlen. Tårnrummet dækkes af krydshvælv, mens der i sydkapellet er otteribbet hvælv.

Kirken har blytag på nær sydkapellet, som har tegltag.

Kirkens historiske inventar blev istandsat i årene 1963-1964. I samme forbindelse ændrede man også kirkerummets farvesætning.

Ejere af Stårupgård har i høj grad præget kirkens historiske inventar, som består af både middelalderlige og eftermiddelalderlige dele.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont, som dog formentlig er omhugget senere. Det er en såkaldt løvefont med løver på kummen. Døbefontens fod er firkantet med mandshoveder på.

Alterbordet kan være af ældre dato, opført i kvadre og munkesten. På forsiden hænger i dag et nyere tekstil med bibelfremstillinger.

Kirkens klokke er fra 1400-tallets slutning og har minuskelindskrift.

De sengotiske alterstager fra 1500-tallet hviler på fødder udformet som dyrefigurer.

Prædikestolen er udført omkring 1585 og har på kurven arkadefelter (dvs. rundbuede felter) samt indskrifter i gesims- og postamentfelter. Prædikestolens understøtning er en stolpe fra nyere tid. Over arkadefelterne, hvori der findes malerier, er der våben for giverne Bjørn Kaas og hustru Christence Nielsdatter Rotfeld (1535-1601), ejere af Stårupgård. De samme våben findes på degnestolen, hvoraf dele er dateret til 1571.

Altertavlen udgøres af en renæssanceramme fra 1640 med et nyere maleri af Anton Dorph fra 1892. Tavlen er arkitektonisk opbygget med arkadefelt i midten, flankeret af joniske hermer og smalle vinger samt et udskåret topstykke. Den har antagelig oprindeligt været anvendt som epitafium, dvs. en mindetavle, og blev først i 1690 opsat som kirkens altertavle. Altertavlens bemaling er samtidig med prædikestolens.

Fra 1600-tallet er i øvrigt fontehimlen, dvs. baldakin over døbefonten, fra 1676 med våben for Hans Juul (1612-1697) og hustru Lisbeth Nielsdatter Krag (1621-1690). Der er også stolegavle fra tidligere herskabsstole, 1698, med fædrenes og mødrenes våbenskjolde for Henrik Jespersen Friis (1632-1715) og Sophie Hansdatter Juul (død 1740).

I våbenhuset er der en romansk gravsten med kors og majuskelindskrift. Desuden findes i kirken en gravsten fra anden halvdel af 1700-tallet samt et gravtræ fra 1500-tallet over sognepræst Severin Ibsen (død 1585).

I det Kaas-ske gravkapel, som er indrettet i sydkapellet, hænger en stor figursten (gravsten med helfigurer) med anevåben over Bjørn Kaas og hustru Christence Nielsdatter Rotfeld. Her er også kisteplader fra en præstebegravelse fra slutningen af 1600-tallet.

Kirkegårdens grænser følger ældre skel og markeres af stendiger.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Højslev Kirke på sogn.dk
• Højslev Kirkes hjemmeside