Faktaboks

Sogn
Højby Sogn
Provsti
Hjallese Provsti
Stift
Fyens Stift
Kommune
Odense Kommune
Højby Kirke – Odense Kommune
Højby Kirke er opført i gotisk tid. I 1400-tallet, i sengotisk tid, blev et tårn mod vest og et våbenhus mod syd tilføjet. I slutningen af middelalderen blev et tidligere, gotisk kor revet ned og erstattet med det nuværende langhuskor, hvor skib og kor er bygget ud i et. Foto: 2016.
Af /Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Højby Kirke er en gotisk kirke med større til- og ombygninger fra den sengotiske periode, der vidner om senere tiders smag og behov til kirken. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra kirkens lange historie.

Kirken ligger i den gamle landsby Højby, der nu er næsten omsluttet af nyere bebyggelse sydøst for Odense.

Kirkebygningen

Den lille kirke er i sin kerne en gotisk teglstensbygning. I løbet af 1400-tallet er et tårn kommet til i vest og et våbenhus rejst ud for syddøren. I slutningen af middelalderen blev koret revet ned og kirken omdannet til et langhus, hvor skibet og koret går i et. De svungne gavle og gravkapellet på nordsiden er fra ca. 1728.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den gotiske kirke

Kirken er opført i teglsten i den gotiske periode, muligvis fra omkring år 1400.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge dørstederne er bevaret, men kun den sydlige har nogenlunde sin oprindelige form. Både korets og skibets langmure har haft fladbuede vinduer.

De sengotiske om- og tilbygninger

Højby Kirke – Odense Kommune
I barokken, omkring år 1728, gennemgik kirken en ombygning, hvor alle kirkens gavle fik svungne barokkonturer. I samme periode blev et gravkapel opført mod nord. Foto: 2016.
Af /Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

I den sengotiske periode, i 1400-tallet, opførte man et tårn vest for skibets gavl. Tårnrummet får lys fra syd og vest gennem nyere vinduesåbninger, der angiveligt har afløst senmiddelalderlige åbninger. På østsiden er den sengotiske udsmykning med høje og cirkulære blændinger, dvs. murnicher, delvist bevaret.

Våbenhuset foran skibets syddør får lys fra øst gennem et nyere, fladbuet vindue. Det er sandsynligvis fra 1911 og må have afløst en senmiddelalderlig forgænger på samme sted.

Kort før Reformationen blev kirkens østende omdannet til et langhuskor. Hovedparten af langhuskorets gavltrekant blev som kirkens resterende gavle fornyet i 1700-tallet.

De barokke om- og tilbygninger

Omkring år 1728 gennemgik bygningen en større ombygning, hvor alle kirkens gavle fik deres nuværende svungne barokkonturer. Desuden opførte man et gravkapel ud for skibets gamle norddør. Det har en kurvehanksbuet dør med overvindue.

Kirkens indre

Højby Kirke – Odense Kommune
Kirkerummet blev overhvælvet med et tøndehvælv i 1700-tallet. Kirkerummet har tidligere været udsmykket med en kalkmalet dekoration fra 1911, der dog allerede blev kalket over i 1932. Kirken har inventar fra middelalderen, renæssancen og nyere tid. Foto: 2016.
Af /Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

Kirken er i det indre hvidkalket, og den har et tømret tøndehvælv. Det afløste ved ovennævnte ombygning i 1700-tallet et fladt loft i langhus.

Kalkmalerier i Højby Kirke

Efter kirkens istandsættelse i 1911 blev langhuset og navnlig langhuskoret udsmykket med en kalkmalet dekoration på den øverste del af væggene og i koret. Allerede i 1932 blev de dog kalket over, hvorfor de i dag ikke kan ses.

Inventar og gravminder i Højby Kirke

Altertavle i Højby Kirke – Odense Kommune
Altertavlen fra 1937 er udsmykket med et maleri og relieffer af Anna E. Munch. I tavlens midterfelt er der et maleri af Jesus, som lader børnene komme til sig, mens der i de i alt seks felter på tavlens fløje er relieffer med engle. Foto: 2016.
Af /Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

I Højby Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor bænkene er fra 1908-1910.

Middelalderens inventar: Døbefonten

I koret står der en romansk døbefontaf granit. Foden er formet som et terningkapitæl, dvs. at søjlens hoved er udformet som en terning, og prydet med udhuggede hoveder i hjørnerne. Skaftet er cylindrisk og hugget af en separat blok, mens kummen er glat og har næsten rette sider.

Renæssances inventar: Prædikestolen

Prædikestolen fra 1578 er udført i renæssancen. Den har i fagene relieffer, som tager udgangspunkt i grafiske forlæg fra 1500-tallets første halvdel.

Nyere tids inventar: Altertavlen

Altertavlen fra 1937 er udformet som en middelalderlig skabstavle med et stort felt i midten og mindre i fløjene til siderne. Her er der i alt seks felter med engle i en stil, der i formgivning kommer ud af skønvirkestilen. I midten er der et maleri af Jesus, der lader børnene komme til sig, af Anna E. Munch, som arbejdede i symbolistisk stil.

Såvel figurmodelleringen og den lyse farveholdning, som kan ses i Anna E. Munchs kombination af maleri og relief, afspejler den store betydning studierne hos Joakim Skovgaard fik for hende.

Gravminder

Gravgitter i Højby Kirke – Odense Kommune
I 1700- og 1800-tallet havde kirken tilknytning til hovedgården Hollufgård. I kirken er der i dag bevaret et gitter fra det gravkapel, som kirkeejer Margrethe Elisabeth Rosenvinge lod indrette i 1728. Foto: 2016.
Af /Danmarks Kirker, Nationalmuseet.
Licens: CC BY SA 4.0

De bevarede gravminder vidner om kirkens nære tilknytning til Hollufgård i 1700- og 1800-tallet. I selve kirken er blot bevaret gitret fra det gravkapel, kirkeejer Margrethe Elisabeth Rosenvinge lod indrette 1728.

Rosenvingernes gravkapel blev nedlagt 1908, hvorefter kisterne blev nedgravet på kirkegården og deres beslag monteret på tre træpaneler og opsat i kirken.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig