Gudrun Johanne Bojesen
Gudrun Bojesen er en dansk balletdanser og tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet.
Hun regnes for sin generations fornemste fortolker af August Bournonvilles værker, men hendes repertoire omfattede hele spektret – fra John Neumeiers og John Crankos store handlingsballetter over de russiske klassikere Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren til moderne værker af Jiří Kylián, Sidi Larbi Cherkaoui (f. 1976), Kim Brandstrup og Alexei Ratmansky.
Gudrun Bojesen begyndte sin balletuddannelse i 1984 på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev i 1992 ansat som aspirant ved Den Kongelige Ballet. I 1994 blev hun en del af kompagniets corps de ballet, og i 2000 blev hun forfremmet til solist. Året efter, i 2001, udnævnte balletmester Aage Thordahl-Christensen hende til solodanser.
Gudrun Bojesen var en danser i en sjælden klasse. Hun blev elsket af det danske balletpublikum ikke kun for sin skønhed, men også for sin evne til at træde ind på scenen som et ægte menneske fuld af lidenskab, længsler og drømme i de store tragiske kvinderoller Sylfiden, Giselle og Kameliadamen.
Hendes varme, poesi og sitrende følsomhed fulgte hende selv i mestringen af den kølige klassiske perfektion i Harald Landers Etudes og George Balanchines store neoklassiske balletter.
Samtidig besad hun en afvæbnende sans for humor og komik, og hun turde optræde på slap line, fx ved åbningen af Operaen i 2005, hvor hun trådte frem i sit Bournonville-skørt og greb en saxofon for at spille sammen med Det Kongelige Kapel.
Gudrun Bojesen som den romantiske ballerina i Etudes i 2012.
Thomas Lund og Gudrun Bojesen i Bournonvilles Kermessen i Brügge i 2000.
Bojesen markerede sig ikke mindst som sin generations smukkeste Bournonville-danserinde, ofte i et berømmet partnerskab med Thomas Lund.
Hendes dybe forbindelse til Bournonville-traditionen stammede fra hendes familie: Hendes mormors søster, Edel Pedersen, kom på Balletskolen i 1908 og var elev af de legendariske Bournonville-dansere Hans Beck og Valborg Borchsenius. Bojesen havde via sin grandtante således en direkte tråd til 1800-tallets Bournonville-forståelse, hvilket hun selv har påpeget har haft en grundlæggende indflydelse på hendes karrierevalg og kunstneriske bevidsthed.
Senere blev Anne-Marie Vessel (f. 1949) en væsentlig lærer i Bournonvilleteknik og mime, mens Johnny Eliasen bidrog til at udvikle Bojesens tekniske styrke. Colleen Neary (f. 1952) styrkede Bojesens motivation, og Flemming Flindt blev den første koreograf, der så og frisatte Bojesens potentiale som individ. Bojesen har desuden fremhævet samarbejdet med koreograferne John Neumeier og Jiří Kylián som særligt betydningsfuldt for hendes udvikling.
Ved sin afskedsforestilling den 15. oktober 2016 dansede Gudrun Bojesen blandt andet Jockeydansen med sin kollega Gitte Lindstrøm (f. 1975), den hvide pas de deux fra Kameliadamen med Ulrik Birkkjær samt Kvækerdansen fra Amor og balletmesterens luner og Sylfiden.
I 2019 gjorde hun comeback i rollen som den ældre Karen Blixen i Gregory Deans (f. 1984) ballet om forfatteren.
En række koreografer har skabt koreografi direkte til Gudrun Bojesen. Hendes repertoire af originale roller omfatter:
Gudrun Bojsen har desuden undervist i ballet på en række balletskoler samt deltaget som taler ved TEDx Odense med foredraget The Edge of Movement (2019). Hun har taget uddannelse som balletpædagog fra Royal Academy of Dance, PDPTC (Professional Dancer Postgraduate Teachers Certificate) i 2023.
Gudrun Bojesen blev i 2005 hædret af de københavnske teaterkritikere med Teaterpokalen. Hun modtog Reumert-prisen som Årets Danser i både 2007 og 2013 og var i 2014 nomineret til den russiske pris Benois de la danse for sin præstation som Marguerite Duplessis i John Neumeiers Kamelidamen.
Gudrun Bojesen er desuden blevet tildelt Neel Resling Halpern studielegat, Bournonvilles Legat, Ole Haslunds Mindelegat, ”Niels-prisen” (Niels Mathiasen) samt Wilhelm Hansens Hæderslegat.
Hun blev i 2015 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen af 1. grad.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.