Groa er en vølve i den nordiske mytologi. Hun er gift med Aurvandil (Ørvandel).

Faktaboks

Etymologi

Navnet er på norrønt Gróa, identisk med det norske og danske pigenavn Gro. Navnet er formentlig en afledning af verbet gróa 'gro, vokse', samme ord som danskgro.

I Snorres fortælling om Thor og jætten Hrungner har jætten slået en hvæssesten ind i hovedet på Thor. Groa forsøger nu med tryllesang (galder) at få stenen ud af Thors hoved, men forstyrres af, at Aurvandil snart vender hjem; hun bliver ikke færdig med sin tryllesang – og stenen sidder derfor stadig i Thors hoved.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig