Grigorij Zinovjev, egl. Ovsej Radomyslskij, 1883-1936, russisk revolutionær, sovjetisk politiker. Zinovjev var en ledende skikkelse inden for den bolsjevikiske fløj af det russiske socialdemokrati. Selvom han i dagene omkring Oktoberrevolutionen i 1917 gik imod Lenins linje, blev han efter revolutionen formand for sovjetten og leder af partiorganisationen i Petrograd (Sankt Petersborg). 1919-26 var han desuden formand for den nye kommunistiske internationale, Komintern. I magtkampen før og efter Lenins død i 1924 arbejdede Zinovjev først tæt sammen med Stalin; få år senere blev han udmanøvreret af denne og stemplet som "venstreoppositionel", og i 1936 blev han dømt til døden ved den første Moskvaproces.
Det sker

PostNord Danmark Rundt
Nu starter PostNord Danmark Rundt, et årligt tilbagevendende dansk etapecykelløb med international deltagelse.

Folkeskolen
Mandag den 11. august var skolestart for næsten en halv million elever i folkeskolen. Folkeskolen er den kommunale grundskole i Danmark, der benyttes af 76 % af børn i skolealderen.

Palæstina
Krigen mellem Israel og Hamas har haft katastrofale konsekvenser for palæstinenserne. I august 2025 var det officielle dødstal 61.000 mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.