Glenn T. Seaborg var en amerikansk fysiker, kemiker og Nobelprismodtager.
Glenn T. Seaborg
Faktaboks
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg
- Født
- 19. april 1912
- Død
- 25. februar 1999
Karriere
Seaborg var professor ved University of California i Berkeley fra 1941. Han var tilknyttet Manhattanprojektet 1942-1946 som ansvarlig for udvikling af kemiske processer til produktion af plutonium. 1961-1971 var han formand for U.S. Atomic Energy Commission.
Opdagelse af grundstoffer
Seaborg opdagede eller var medopdager af en række kunstige grundstoffer (transuraner), herunder plutonium (1941) og de syv grundstoffer fra nr. 95 americium (1944) til nr. 101 mendelevium (1955). Grundstof nr. 106 er opkaldt efter ham (seaborgium).
For sit arbejde med transuraner blev Seaborg sammen med E.M. McMillan tildelt nobelprisen i kemi i 1951. Han brugte sin magtfulde position som utrættelig fortaler for militær og civil kernekraft.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.