Faktaboks

Sogn
Gjellerup Sogn
Provsti
Herning Søndre Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Herning Kommune

Gjellerup Kirke er en stor kirke midt i Gjellerup, små fem kilometer øst for Herning. Kirken er bemærkelsesværdig ved at være en af de eneste romanske kirker, som kan dateres helt præcist, ligesom et usædvanligt stort antal detaljer fra romansk tid er bevaret.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra 1140. Endnu i romansk tid tilføjede man et indgangsparti eller et tårn ved skibets vestende, hvorpå man i gotisk tid byggede den nuværende tårnoverdel. Det store kapel ved skibets sydside er også fra gotisk tid, mens våbenhuset på nordsiden er fra 1800-tallet.

Udvendigt fremstår kirken i dag med hvidkalkning på de gotiske og yngre dele, mens murværket er synligt på det romanske kor og skib. Tagene er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Gjellerup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele er der bevaret mange oprindelige detaljer, som antyder at kirken allerede ved opførelsen var en vigtig kirke. Den uden sammenligning mest bemærkelsesværdige er indskriften over den tilmurede syddør til skibet, hvor der oversat fra latin står ”År 1140 efter Herrens kødblivelse (altså Jesu fødsel) er dette hus grundlagt her til Guds ære”.

Dermed er Gjellerup en af de eneste romanske kirker som kan dateres helt præcist. Dette betyder dog ikke, at den er hverken den ældste eller blandt de ældste stående kirker, blot at det er en af de få, hvor vi kender årstallet helt præcist. Mange kirker fra romansk tid er bygget både før og efter Gjellerup Kirke.

Også norddøren er bevaret. Over den findes ligeledes en latinsk indskrift, hvor der i oversættelse står ”Den, som brødefuld indtræder i denne hal, afkaster denne brøde, og det, som den fromme retsindigt beder om, bønhører Gud.”

Hertil er adskillige af de små romanske vinduer bevaret, i koret i tilmuret form, på skibets nordmur endnu åbne.

Også den usædvanligt høje korbue er bevaret fra romansk tid, ligesom den særprægede dobbelte bue mellem skibet og tårnrummet må formodes at være fra en senromansk indgangshal eller tårn på skibets vestende.

Tilbygninger og ombygninger

I gotisk tid blev tårnets nuværende øvre del opført. Kontrasten mellem det ældre og nyere afsnit er tydeligt i murværket, idet den ældre underdel er af granitkvadre, mens den øvre del er af hvidkalkede munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i nord og syd, som er udført med blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Det store kapel på skibets sydside er nogenlunde samtidigt med tårnet og følger en lignende byggestil med genbrugte romanske kvadre nederst og munkesten i øvrigt. Kapellet er forbundet med skibet gennem en rund bue.

Kirkens indre

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og fladt bræddeloft. På buer og de romanske vinduer kontrasteres de hvide vægge af det ukalkede granitmurværk.

Inventar og gravminder i Gjellerup Kirke

Inventaret i Gjellerup Kirke er fra flere forskellige perioder, med dele fra romansk tid, gotikken, renæssancen og 1700-tallet. En del af inventaret præges af udsmykninger ved kunstner Maja Lisa Engelhardt i 2007.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med to par udhuggede løver på kummen.

Krucifiksgruppe fra gotisk tid og 1700-tallet

Blandt kirkens mere bemærkelsesværdige inventardele er krucifiksgruppen der er ophængt i buen mellem skib og kapel. Den består af et sengotisk krucifiks med en korsfæstede Kristus i midten, mens de to røvere ved siden af ham er tilføjet i 1708.

Altertavle og prædikestol fra renæssancen

Kirkens altertavle og prædikestol er fra renæssancen.

Altertavlen er opbygget med tre malerier nederst og et enkelt øverst under en trekantet gavl. Omkring de tre malerier nederst er der søjler. Malerierne er fra 2007, og er udført af Maja Lisa Engelhardt. Motivkredsen er Johannesevangeliets kapitel 20 vers 19, hvor den genopstandne Kristus hilser disciplene.

Også prædikestolen i senrenæssancestil fra ca. 1650 er udsmykket af Maja Lisa Engelhardt. Her har forgyldte aks fundet plads i stolens rundbuede felter, som opdeles af dobbelte søjler.

Gravminder

Af gravminder ved kirken kan nævnes en romansk gravsten på kirkegården med sekundær indskrift fra 1698.

Læs mere i Lex

Eksterne links