George Tabori

I 1947 rejste han videre til USA. Her mødte han bl.a. Bertolt Brecht, og sammen udarbejdede de den engelske version af Galileo Galilei. Fra 1956 var Tabori instruktør i New York, hvor han i 1966 grundlagde The Strolling Players. Han blev kendt internationalt for collagen Brecht on Brecht (med bl.a. Lotte Lenya) i New York i 1961.

I 1968 vendte George Tabori for første gang tilbage til Berlin, da Helene Weigel inviterede ham til at deltage i et Brecht-kollokvium på Berliner Ensemble. I 1971 bosatte han sig definitivt i Tyskland, hvor han iscenesatte egne og andres stykker i Bremen og München.

Sit egentlige gennembrud som selvstændig dramatiker oplevede George Tabori med Hitler-farcen Mein Kampf (1987) på Akademietheater i Wien. Stykket fabulerer over den fallerede kunstmalers ophold på et herberg for hjemløse mænd i 1920'ernes Wien og tildigter ham et nært venskab med en jødisk boghandler.

I Claus Peymanns direktørtid 1986-1999 på Burgtheater og anneksscenen Akademietheater i Wien havde Tabori en fast arbejdskontrakt og fik succes med opsætninger af William Shakespeares Othello (1990) og Samuel Becketts Slutspil (1998). Fra 1999 til sin død var han knyttet til Berliner Ensemble.

George Taboris egen dramatik er et kontinuerligt opgør med nazismen, hvor han i en blanding af visdom, vid, ironi og rædsel blotlagde tyskernes og jødernes fælles historie som fx i Jubiläum (1983). Formmæssigt er hans dramatik båret af en finurlig blanding af realisme og uigennemskuelighed tilsat besk jødisk humor, og den har især haft betydning i europæisk teater og er spillet en del i Danmark. Nævnes kan Mutters Courage (1979) og Goldbergvariationer (1991).

• teater i Tyskland
• Bertolt Brecht