Gassum Kirke

Kirken er opført i den romanske periode (ca. 1050-1275). De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Gassum er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul er helt forsvundet, mens norddørens er bevaret i tilmuret stand, hvor portalens søjler og rundbuede overligger, kaldet et tympanon, endnu kan ses. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode (ca. 1400-1550) byggede man tårnet i munkesten og genanvendte granitsten. Det har øverst på murene glamhuller til klokkernes lyd og på taggavlene kamtakker.

Kirken er hvidkalket indvendigt med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Den står i skibet foran korbuen, og dens kumme har på siderne relieffer af løver.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode i begyndelsen af 1500-tallet. Som navnet antyder, hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra 1615 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader og på hjørnerne let balusterformede søjler. Prædikestolen er placeret på en særegen muret fod, der er lige så stor som stolen selv og udformet, så den efterligner dens geometri.

Altertavlen fra begyndelsen af 1700-tallet er i barok stil. Den har en arkitektonisk opbygning med pilastre, dvs. halvsøjler, som bærer en gesims, hvorover der er et topstykke, dvs. en overdel, med snoede søjler. Begge etager er flankeret af figurer af evangelisterne. I altertavlens predella, dvs. altertavlens fodstykke, er der et relief af den sidste nadver, hvor selskabet ser ud til at være forsamlet omkring et offerlam, der ligner en hund. Tavlens centrum udfyldes af et krucifiks, mens der i topstykket er et relief af gravlæggelsen. Over topstykket står den genopstandne frelser med sejrsfanen.