Gabriel er den engel, som bebuder Johannes Døbers og Jesu fødsel (Lukasevangeliet, 1,19 og 26).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Gabriel er hebraisk 'Guds mand'.

I oldjødedommen er Gabriel én af de syv ærkeengle, i islam er han overbringeren af guddommelige åbenbaringer til Muhammed. På arabisk hedder han Jibril.