Funj, Fung, kongedømme i Sudan fra begyndelsen af 1500-t., da hovedstaden Sennar blev grundlagt ved Den Blå Nil, til 1821, da Funj blev underlagt det osmanniske Egypten. Funj blev snart efter grundlæggelsen muslimsk og underlagde sig i de følgende århundreder en række mindre høvdingedømmer og småstater i områderne omkring Den Blå og Den Hvide Nil. Riget var præget af konflikt mellem Funj-aristokratiet og kongen. Det lykkedes for Badi 4. (1724-62) at knække aristokratiet med støtte fra militæret, som var domineret af loyale slaver. I 1762 blev han dog væltet; herefter lå autoriteten reelt hos vesiren, selvom Funjdynastiet formelt stadig havde magten.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.