Fujisan

Fujisan er for japanerne ikke blot et nationalt symbol. Det er også et helligt bjerg og en central kami, dvs. en hellige kraft, der indgyder ærefrygt. Det religiøse aspekt kommer specielt til udtryk i religionen shinto, men også i japansk buddhisme og i en række japanske nyreligiøse bevægelser, i praktisk form med Fujisan som et yndet mål for pilgrimme. Valfarten har ti stationer eller stadier undervejs med vigtige helligdomme placeret ved foden af og på siderne af bjerget.

Fujisans vældige kegle og næsten perfekte symmetri, indsat i årstidernes skiften, er et yndet kunstnerisk motiv. Mest kendt er de 36 træsnit, som Hokusai skabte i 1820'erne. I dansk sammenhæng kan nævnes forfatteren Johannes V. Jensens myte Fusijama (trykt i Myter og Jagter, 1907), hvor han sanser og tolker bjerget som helligt.

Fujisan er en stratovulkan, dvs. en vulkansk kegle, der består af skiftende lag af lavastrømme og aske. Lavabjergarterne er basalt og basisk andesit. Fujisan er opbygget af Shin Fuji, der udgør de øverste ca. 1000 m, som ligger oven på to ældre, gennemskårne vulkaner, Komitake og Ko Fuji. Den er dannet ved flere store udbrud gennem de sidste 10.000 år, hvoraf det seneste, i 1707, var eksplosivt og udslyngede store mængder aske.

Fujisan ligger over en underskydningszone, hvor Stillehavspladen ved subduktion synker ind under den japanske vulkanøbue og den filippinske litosfæreplade. Den tilknyttede vulkanisme har også skabt en række små vulkanøer, Nampoøerne, der strækker sig mod syd i Stillehavet.

• shinto
• kami
• vulkaner
• pladetektonik