Friedrich Hund var en tysk fysiker, der især er kendt for sine teoretiske undersøgelser af atomers og molekylers elektronstruktur. Hund har påvist vigtige empiriske sammenhænge i atom- og molekylspektre, fx de såkaldte Hunds regler.
Hund er også uløseligt forbundet til molekylorbitalteorien, som han udviklede sammen med Robert Sanderson Mulliken, hvorfor den i begyndelsen blev kaldt Hund-Mulliken-teorien. Desuden var Hund den første, der i 1927 beskrev den kvantemekaniske tunneleffekt.
Friedrich Hund var professor ved universiteterne i Leipzig, Jena, Frankfurt am Main og Göttingen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.