French Open
Rafael Nadal under French Open i 2022. Nadal har vundet turneringen i alt 14 gange, hvilket er rekord.
French Open
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

French Open (Roland-Garros) er en årlig tennisturnering, der spilles på Stade Roland Garros i Paris i Frankrig i løbet af to uger i maj og juni. Turneringen er en af de fire Grand Slam-turneringer sammen med Australian Open, Wimbledon og US Open og den eneste, der spilles på grus.

Faktaboks

Etymologi

Roland-Garros er opkaldt efter Le Stade Roland Garros i Paris, der har navn efter den franske flypioner Roland Garros (1888-1918).

Også kendt som

Tournoi de Roland-Garros

Grus er med til at gøre Roland-Garros til en særlig begivenhed. Det røde grus kan alt efter vind og vejr være hurtigt eller langsomt, præcis som der i løbet af en kamp kan opstå ujævnheder i banen, der kan skabe anderledes boldopspring. Typisk er det spillerne med en stærk fysik og en evne til at variere deres spillestil, der klarer sig bedst ved turneringen i Paris.

Historie

French Open er blevet spillet i Paris siden 1891 (for kvinder siden 1897) og hed oprindelig French Championships, og først fra 1925 blev den åben for udlændinge. Siden 1928 er turneringen blevet afviklet på Stade Roland Garros, der omfatter 18 grusbaner. Court Philippe-Chatrier er turneringens centrecourt med en kapacitet på ca. 15.000 tilskuere. French Open blev ikke afholdt i årene 1915-1919 og 1940-1945 pga. verdenskrigene, og i 2020 blev turneringen først afholdt om efteråret pga. coronapandemien.

Turneringen har i flere årtier haft udfordringer med at udvikle sig i takt med den løbende større globale interesse for tennissporten. Klemt inde imellem en skov og boligområder er mulighederne for at udvide det historiske anlæg ikke til stede. Derfor blev der i årene omkring 2010 fremlagt planer om at anlægge et nyt tennisanlæg i nærheden af Disneyland i Paris. Et anlæg, der skulle imødekommende de mange nye krav, både spillere og tilskuere har til en stor global sportsbegivenhed. Planen, der blev fremlagt af det franske tennisforbund, der arrangerer turneringen, mødte hurtigt voldsom kritik. Kritikken gik på det faktum, at man gav køb på historien for at tjene flere penge. I sidste ende bøjede forbundet sig for planerne og valgte i stedet at investere massivt i at renovere og nytænke måden, anlægget er indrettet på.

I 2019 kom den nye Simone Mathieu-bane til. Den er anlagt i forbindelse med et grønt område tæt på anlægget og er således et godt eksempel på, hvordan turneringen har kreative øjne på at sikre udvikling i en turnering, hvor de fysiske rammer er under konstant pres.

Betydning

Turneringen er som en af de fire Grand Slam-turneringer et af årets højdepunkter i tenniskalenderen. Grand Slam-turneringerne samler automatisk alle sportens største stjerner, der over to uger kæmper om den uden sammenligning mest prestigefyldte tennisturnering på grus.

Med en voldsom udvikling i forhold til eksponering er præmiesummen også vokset stødt i de senere årtier. Det har betydet, at spillernes jagt efter succes i de fire store Grand-Slam-turneringer er blevet intensiveret. Derfor fremstår disse turneringer som noget helt unik. Det skyldes en kombination af de mange præmierepenge og den lange tradition, disse turneringer her.

Den store betydning, som French Open har haft i generationer, afspejles også i præmiesummen, der i 2022 var cirka 43 mio. euro. Turneringen har i en lang årrække sammen med cykelløbet Tour de France været Frankrigs største årlige sportsbegivenhed.

Mest vindende spillere i French Open

Bemærkelsesværdig i French Open er Björn Borgs seks triumfer i årene 1974-1981. I 2005 vandt spanieren Rafael Nadal turneringen som debutant, hvilket kun tidligere var sket for Mats Wilander i 1982. Nadal har siden genvundet turneringen 13 gange (senest i 2022) og er med sine i alt 14 sejre den spiller, der har vundet French Open flest gange.

Mest vindende kvinde i turneringen er Chris Evert med syv titler i perioden 1974-1986; tyskeren Steffi Graf har vundet seks gange (1987, 1988, 1993, 1995, 1996 og 1999). I 1935, 1936 og 1937 vandt den tyskfødte dansker Hilde Sperling (1908-1981).

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig