Fredbjørn Bjørnsson var en dansk danser, der var uddannet på Det Kgl. Teaters Balletskole. Han blev optaget i kompagniet i 1945 og blev udnævnt til solodanser i 1949.
Bjørnssons speciale var først de muntre gamin-roller; senere blev han en fremragende karakterdanser. I sind og teknik var han en stilsikker Bournonville-danser og blev senere efterspurgt som pædagog netop i denne skole. Væsentlige roller var Frants i Coppelia, læreren i Enetime og generalen i Graduation Ball. Med nytolkningen af den elskelige Viderik i Et Folkesagn skabte han ballethistorie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.