Flyvestation Aalborg set fra luften. Billedet er taget i 13 km højde på en afstand af 80 km vha. en Synthetic Aperture Radar, SAR, udviklet af Elektromagnetisk Institut i Lundtofte. Man ser tydeligt startbanesystemet og de tre eskadrilleområder med flystandpladser.

.

En flyvestation er en base for militærfly.

Faktaboks

Også kendt som

FSN

En flyvestation består af start- og landingsbaner af normalt ca. 3 km længde med tilhørende rullebaner og flystandpladser. Flyvestationens fly er i reglen beskyttet mod konventionelle angreb i betonhangarer, såkaldte shelters.

Flyvestationens opgave er at understøtte flyoperationer i både fredstid og under kampforhold. En Flyvestation omfatter derfor normalt både våben- og brændstofdepoter, værksteder til reparation af fly samt maskineri til hurtig reparation af landings- og rullebaner. Desuden råder de fleste flyvestationer over veludbyggede kommunikations- og varslingssystemer, ligesom de også ofte havde egen økonomiforvaltning og var organiseret med en operations-, materiel- og stationsafdeling.

Ændring fra militære flyvepladser til flyvestationer

I Danmark indførte man ved oprettelsen af Flyvevåbnet i oktober 1950 betegnelsen flyvestation (FSN) om de militære flyvepladser ved Aalborg, Tirstrup, Karup, Vandel, Skrydstrup, Værløse, Avnø og København. Sidstnævnte omfattede de militære anlæg i Kastrup Lufthavn og Luftmarinestationen på Margretheholm. Desuden betegnede man Flyvekommandoens domicil i Vedbæk som en FSN, skønt der ingen flyveplads var.

I 1970 fik en række radarstationer og raketenheder også status som FSN.

Centralisering efter 2006

Flyvestationerne ændrede status efter 2006, hvor forsvaret samlede en række af dets funktioner i nye centrale tjenester. En flyvestation er derfor i dag navnet på et geografisk tjenestested uden egen organisation.

Operative opgaver løses fra de tre nuværende FSN'er i Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Læs mere i Lex