Falslev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Falslev er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul er endnu i brug, mens norddørens er muret til. De har begge bevaret deres romanske portaler med hver sin rundbuede overligger, der kaldet et tympanon. Syddørens har et relief med et par elegante, modstillede løver, mens norddørens har en grovere udformet løve og bjørn – formentlig en ældre udsmykning.

Både korets østlige gavl samt korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, hvoraf flere endnu kan ses i murværket.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode fik kirken sit tårn mod vest. Det havde oprindeligt en høj, spidsbuet åbning mod vest, som dog senere er blevet muret til. Øverst har tårnet glamhuller til klokkernes lyd under et pyramidetag.

Fra samme periode er det undseelige våbenhus. Det har en fladbuet døråbning i et spidsbuet murfelt.

Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets flade bjælkeloft og korets krydshvælvede loft. Hvælvet kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i det eksisterende, romanske kor.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en stor, rund korbue fra romansk tid.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, som står i skibet foran korbuen. Dens kumme er glat, men den står på en fod formet som et omvendt terningkapitæl med dyrehoveder på hjørnerne. Fonten har formentlig været bemalet.

Prædikestolen er fra den sene renæssance. Den har i fagene arkader, som fik påmalet blomsterdekorationer i 1701. På hjørnerne er der lidt plumpe søjler med dekorative bælter om bunden.

Altertavlen er klassicerende i udtryk. Den har to kanellerede pilastre, dvs. halvsøjler, som bærer et såkaldt topstykke formet som en trekantgavl. I midten er der et maleri af Kristus i Emmaus.

I skibets gulv ligger der flere udslidte gravsten.