FIS, Front Islamique du Salut, (fransk 'den islamiske front til frelse'), algerisk politisk parti. FIS blev dannet i 1989, da magthaverne i Algeriet efter voldsomme sociale uroligheder i oktober 1988 blev presset til at liberalisere det politiske system i landet. FIS, der var en paraplyorganisation for forskellige grupper, ønskede større respekt for landets muslimske traditioner. Fronten sejrede ved de lokale valg i 1990 og vandt også første runde af det første frie valg til landets Nationalforsamling i december 1991. I januar 1992 greb militæret magten, erklærede det afholdte valg for ugyldigt og forbød FIS. Frontens væbnede fløj var op gennem 1990'erne involveret i den blodige konflikt mellem islamistiske grupper og hærens sikkerhedsstyrker, som kostede 100.000-150.000 omkomne. Efter præsident Bouteflikas amnesti i 2000 valgte FIS’s væbnede fløj at opløse sig og nedlægge våbnene. I 2003 blev FIS-lederne Ali Belhadj og Abassi al-Madani frigivet efter 12 års fængsling. Belhadj har i den mellemliggende tid været fængslet igen i en kortvarig periode, og de har begge forbud mod at deltage i enhver form for politisk aktivitet.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.