Faktaboks

Sogn
Estruplund Sogn
Provsti
Norddjurs Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Norddjurs Kommune

Estruplund Kirke.

.

Estruplund Kirke.

.

Estruplund Kirke, oktober 2008.

.

Estruplund Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. I kirken er der bevaret fornemme kalkmalerier og inventar fra dens lange historie.

Kirken ligger i tæt ved stranden på den østlige side af herregården Estruplund omtrent 5 kilometer syd for udmundingen af Randers Fjord.

Kirkebygningen

Den romanske kirke består af et kor med apsis og skib. I den gotiske opførte man et tårn og tilføjede et våbenhus mod syd.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Estruplund Kirke afviger korets orientering mod nord. I dag er kirken hvidkalket, og den har blytage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode i tiden omkring år 1200. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- og teglsten, og i Estruplund er den ældste del af kirken opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, hvoraf et enkelt oprindeligt kan ses i korets nordmur.

Apsissen og koret har begge svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på hjørnerne. Korets mure er øverst prydet af rundbuede friser. Skibet har på sydsiden øst for våbenhuset nederst bevaret en lille frise, og på nordsiden er der øverst bevaret en rundbuet frise. Det er alle disse detaljer, der hjælper til at datere den romanske del af kirken.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Den er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode opførte man det høje våbenhus med en spidsbuet døråbning og en taggavl dekoreret med blændinger og kamtakker. Våbenhuset var oprindeligt på to etager, hvorfor det må være blevet bygget om, antageligt i den sengotiske periode.

I gotikken byggede man ligeledes tårnet vest for skibet. Det fik til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd og herover et pyramidetag.

Kirkens indre

Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Kalkmalerier i Estruplund Kirke

I Estruplund Kirke er der bevaret to udsmykninger. Den ældste, ornamentale udsmykning er malet i skibets fire hvælv og er fra omkring 1500. Den yngste udsmykning fra omkring 1525 pryder hele kirken fra apsis til tårn, og den er malet ind i mellem den ældste udsmykning i skibets hvælv.

Ifølge en indskrift er sidstnævnte udsmykning udført i 1542. Herved er den katolske udsmykning ændret til samtidens smag og reformationstidens foretrukne motivvalg. Udsmykningen viser et rigt udvalg af dragter fra 1542.

I apsissens hvælv er afbildet Kristus på dommedag, mens kirkens øvrige billedværk er gammel- og nytestamentlige motiver blandet mellem hinanden, herunder skabelsen, syndefaldet, brodermordet, syndfloden, Moses, David og Goliath, Samson, Marias og Elisabeths møde, lidelseshistorien og nedfarten til dødsriget.

Inventar i Estruplund Kirke

I Estruplund Kirke er bænkene delvist udskiftet i 1953 til de nuværende.

Middelalderens inventar

Det murede alterbord er middelalderligt, og det er dækket af senere paneler. Som alterprydelse tjener et lille krucifiks.

Østligst i skibet står kirkens romanske døbefont af granit. Den har om den buttede kumme øverst en lille tovsnoning.

Renæssances inventar

Den tidligere altertavle, en lille tavle fra omkring år 1600, hænger nu i våbenhuset. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke, og begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger.

Prædikestolen fra 1663 er udført i den sene renæssance. Den er renset helt af, så den i fagene har blanke felter. På hjørnerne er der snoede søjler.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig