Erik Knudsen

Erik Knudsen, 27.3.1922-12.11.2007, dansk forfatter; bror til Mogens Knudsen. Erik Knudsen fik sit gennembrud i 1949 med samlingen Blomsten og Sværdet, hvis karakteristiske titel peger på det følgende forfatterskabs centrale tema: Det smukke og selvgyldige over for den anfægtede, men nødvendige handling. Litterært var Erik Knudsen inspireret af ældre modernister som T.S. Eliot og Bertolt Brecht.

I 1950 blev han redaktør af tidsskriftet Dialog, hvis mål var at sætte digtningen ind i en social sammenhæng. Han lagde således afstand til den tidlige efterkrigstids optagethed af metafysiske og religiøst farvede spørgsmål og blev i stigende grad politisk i sit udtryk.

I 1954 blev han lærer på Krogerup Højskole, hvor han underviste til 1982. Dette arbejde kan ikke adskilles fra hans digteriske produktion. I alt, hvad han udgav, er der en vilje til både påvirkning og eftertanke.

I digtsamlingerne Sensation og stilhed fra 1958 og Journal fra 1963 er det danske velfærdssamfund i fokus; satiriske, antilyriske digte, som har meget tilfælles med det dramatiske udtryk, præger samlingerne, der er tæt forbundet med forfatterens gennembrud som dramatiker med revykomedien Frihed — det bedste guld (1961).

Stykket, som dannede skole for den samfundskritiske revydramatik i 1960'erne, peger på den gustne sammenblanding af kommercielle og politiske hensigter og er med sin Brecht-inspirerede teknik nyskabende i dansk sammenhæng.

Denne dramatiske side af sit talent gjorde Erik Knudsen senere markant brug af i tv-spillene Werner Holgersen (1971), hvor den demagogiske populisme nøgternt beskrives, og i Engang bliver Danmark frit og Snart dages det, brødre (begge 1974), hvor den borgerligt intellektuelles rolle i den historiske klassekamp diskuteres.

Under indtryk af det øgede amerikanske engagement i Vietnamkrigen skærpedes tonen i Erik Knudsens kritik af den vestlige verdens selvforståelse; han var medstifter af den danske venstreorienterede bevægelse Vietnam 69 mod den amerikanske krigsførelse, ligesom han i ord og handling støttede 1970'ernes og 1980'ernes freds- og miljøbevægelser.

Sammenhængen i forfatterskabets holdning kan ses i opsamlingsbindet Fred og socialisme. Politiske tekster 1950-1983 (1983), mens forfatterens karakteristiske selvironi og livslange modvilje mod store og skråsikre ord er tydelig i digtsamlingerne Forsøg på at gå (1978), Ord fra Humlebæk (1986) og Sand (1990).