Erik Clausen

I 1967 blev han udstillet på Kunstnernes Efterårsudstilling, hvor også den tømreruddannede Leif Sylvester Petersen udstillede. Sammen etablerede de i 1969 Clausen & Petersens Billedcirkus på Enghave Plads. Formålet var at få kunsten væk fra "de hellige haller" og ud til folket i det offentlige rum.

Det udviklede sig efterhånden til et omrejsende koncept suppleret med musik, sang og gøgleri under paraplytitlen Clausen & Petersens Gadecirkus. Clausen var den hurtigsnakkende, gadedrengsflabede sprechstallmeister og Leif Sylvester den fåmælte, dumdristige stærke mand. De var med til at indføre den grovkornede politiske satire.

Fra 1974 optrådte Clausen & Petersen i Røde Mors Rockcirkus og havde succes med teaterforestillingerne Mens forstanderen var på ferie (Riddersalen, 1976), Mens forstanderen var på rekreation (Huset, 1977) og Faust (Huset, 1979). Desuden udgav de egne sange på lp, bl.a. protestsangen Mormors kolonihavehus og Friheden flyver (begge i 1978), der blev slagere med vokal af Eva Madsen (1944-2023).

For DR lavede de showet Den musikalske pythonslange (1979), og siden turnerede de med forestillingen Cirkus Himmelblå (1985) sammen med bl.a. Kim Larsen og Anne Marie Helger.

Erik Clausen medvirkede ofte i sine egne film, bl.a. i den populære børnefilm Tarzan Mama Mia (1989), men også i film af andre, fx over for Kim Larsen i Erik Ballings Midt om natten (1984) og i Stellan Olssons (1936-2022) Den store badedag (1991) i rollen som arbejderfar i 1930'erne.

I komediedramaet De frigjorte har han hovedrollen som den fyrede smedesvend og familiefar Viggo; i den romantiske folkekomedie Slip hestene løs (2000) er han gæv vinduespudser; i samtidssatiren Villa Paranoia (2004) spiller han hønsefarmer. I Ledsaget udgang (2007) samt fortsættelsen Frihed på prøve (2010) spiller han den kriminelle John; i førstnævnte medvirker også Erik Clausens mor Lily Nielsen (1915-2006) med replikker fra det virkelige liv.

I Mennesker bliver spist spiller Erik Clausen den pligtopfyldende mekaniker Herluf, der efter mange års lykkeligt ægteskab begynder at glemme vigtige ting og langsomt forsvinder fra verden. Og i sin sidste film, Aldrig mere i morgen (2017), som er inspireret af All That Jazz fra 1979, spiller han en egoistisk kunstmaler, der af en dødsengel vises, hvorledes de efterladte håndterer tabet.

På tv blev Erik Clausen i 1982 en del af DR's Lørdagskanalen med sketchindslaget Clausens Verdensnyheder, som fik en selvstændig udløber i Clausens garage (1983).

I Der ka' man bare se (DR, 1989) samt opfølgeren Der ka' man se – sære scener fra land og by (DR, 1996) dissekerer han sammen med Niels Hausgaard med lune, vid og bid klip fra tidstypiske tv-udsendelser, reklamer og film.

Med sine anarkistiske, samfundsrevsende monologer var Erik Clausen et forbillede for danske standupkomikere som Casper Christensen og Frank Hvam. I 2018 medvirkede han i et afsnit af deres satiriske komedieserie Klovn (2005-2022). Her spiller han sig selv i en fiktiv udgave, som er indlagt på et hospice, hvor de ansatte og hovedpersonen Frank vædder om, hvem af patienterne, der først stiller træskoene.

Endelig var han en af de vrede, gamle levemænd i samtaleprogrammet Ronkedorerne (DR, 2020) og blev i Det sidste ord (2024) interviewet af Mikael Bertelsen.

I 2010 blev Erik Clausen tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse, og i 2023 modtog han en Æres-Bodil for sit virke og bidrag til dansk film.