Emilia-Romagna er en region i Norditalien mellem floden Po, bjergkæden Appenninerne og Adriaterhavet. Regionen dækker et areal på 22.124 km2 og har 4,4 millioner indbyggere (2022), der er jævnt fordelt. De største byer, Forlì, Modena, Reggio nell'Emilia (eller blot Reggio), Parma, Ravenna, Piacenza samt regionshovedstaden Bologna er også hovedstæder for de respektive provinser af samme navn.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Romagna, som dog også er navnet på et slettelandskab inden for regionen
Gennem regionen går nogle af Italiens vigtigste jernbaner og motorveje, heriblandt Autostrada del Sole, og et vidt forgrenet vejnet har fremmet forbindelsen til de rige markeder i nord og til Adriaterhavskysten. Her ligger Rimini, et af Italiens vigtigste turistmål.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.