Faktaboks

Egon Krenz
Født
19. marts 1937

Egon Krenz ved sin løsladelse fra fængsel efter 4 års afsoning. Foto fra 2003.

.

Egon Krenz, østtysk politiker, .sidste leder af DDR (præsident) i 1989.

Karriere

Egon Krenz blev i 1955 medlem af Det Socialistiske Enhedsparti, SED, og han var fra 1974 til 1983 leder af Freie Deutsche Jugend (FDJ).

Krenz indvalgtes i 1973 i SED*s centralkomité, i 1983 i politbureauet, og i oktober 1989 efterfulgte han Erich Honecker som generalsekretær for SED og formand for statsrådet og Det Nationale Forsvarsråd og blev dermed leder af DDR.

I forbindelse med DDR's sammenbrud i 1989 trådte Egon Krenz tilbage i december samme år og blev i januar 1990 udelukket af SED, der nu havde fået navnet Partei des Demokratischen Sozialismus, PDS.

De senere år

I 1995 indledtes en retssag mod ham og to andre medlemmer af SEDs politbureau, der blev anklaget for at være politisk og juridisk ansvarlige for nedskydningen af østtyske flygtninge ved Berlinmuren; i august 1997 blev Krenz idømt 61/2 års fængsel.

Egon Krenz appellerede dommen, som imidlertid blev stadfæstet i 1999. Han blev dog løsladt i 2003 efter knap 4 års afsoning.

Han lever nu i landsbyen Dierhagen i delstaten Mecklenburg- Vorpommern.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig