ERCP

De hyppigste grunde til at fortage undersøgelsen er ved mistanke om galdesten, kræft i galdevejene eller bugspytkirtlen eller ved utæthed i galdegangene efter operation samt ved mistanke om gulsot pga. en afløbshindring for galden.

Ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen, hvor smerterne antages, at skyldes sten og eller forsnævringer på udførselsgangen, forsøges smerterne ofte lindret ved drænage af bugspytkirtlen. Undertiden foretages undersøgelsen med henblik på udtømning af væskeansamlinger (pseudocyster) efter bugspytkirtelbetændelse. Ved akut galdegangsbetændelse foretages der akut undersøgelse, gerne inden for 24 timer.

Da der er risiko for komplikationer ved undersøgelsen (herunder bugspytkirtelbetændelse) forbeholdes undersøgelsen til situationer, hvor der forventes at være behov for endoskopisk behandling. Er formålet blot diagnostisk er undersøgelsen i vid grad erstattet af MRCP, CT og endoskopisk ultralyd.

Personen, der skal have foretaget undersøgelsen skal være fastende, og undersøgelsen udføres efter indsprøjtning af beroligende medicin og i nogle tilfælde i fuldbedøvelse. Undersøgelsen varer som regel mindre end en time.

Et endoskop, der er en fleksibel, tynd slange med et kamera, føres ned gennem munden, spiserøret og maven til tolvfingertarmen. I tolvfingertarmen lokaliseres galdegangens og pancreasgangens indmunding i tolvfingertarmen.

Ved hjælp af et tyndt plastkateter, der føres ned gennem endoskopet, kan man sprøjte kontrastmiddel ind i de to gangsystemer. Kontrastmidlet sørger for, at gangsystemerne kan afbildes tydeligt på røntgenbilleder.

Sten i galdegangene kan som regel fjernes efter, at galdegangsåbningen til tarmen er udvidet enten ved gennemskæring eller ballonudvidelse. Det kan være nødvendigt at knuse store sten mekanisk forud for fjernelsen. Hvis stenene pga. deres størrelse ikke kan fjernes, sikres afløb af galden ved at indlægge en stent i galdegangen. Stenen kan ved en efterfølgende procedure, hvor der foretages kolangioskopi knuses ved såkaldt elektrohydraulisk metode.

Ved peroral kolangioskopi føres en tynd kikkert gennem ERCP-endoskopet op i galdevejene, hvorved sten direkte kan visualiseres og knuses. Ved mistanke om kræft i galdegangene kan der tages vævsprøver.

Ved forsnævringer (stenoser), ofte pga. kræft, kan der indsættes stenter, der sikrer tilstrækkeligt galdeafløb.

Der er høj risiko for komplikationer ved ERCP. Indlæggelseskrævende bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis) forekommer i 3–15 % af tilfældene og er som oftest mild. Andre komplikationer omfatter blødning efter udvidelse af galdegangsåbningen eller meget sjældent perforation af tarmen.

Undersøgelsen kan dog medvirke til at patienten undgår store kirurgiske indgreb, der ligeledes er behæftede med komplikationer.

• galdegangene
• bugspytkirtlen
• galdesten