Dyndknirker hører til familien Paelobiidae, dyndknirkerfamilien, som er nærtbeslægtet med vandkalve og vandtrædere. Den lever i småsøer og vandhuller, hvor den voksne bille afslører sig ved hørlige knirkelyde.
Faktaboks:
|
Også kendt som Hygrobia hermanni Familien benævnes også Hygrobiidae Den voksne bille Dyndknirker er en 8-11 mm lang, brun vandbille med store, fremtrædende øjne. Antennerne er trådformede, med 11 led. Forbrystets (prothorax’) forrand er forsynet med en bræmme af lange hår. Dækvingerne er tæt punkterede. De har på undersiden, bagtil nær sømmen, en række tværribber, som kan gnides mod bagkanten af det sidste bagkropsled; ved denne stridulation kan billen frembringe høje knirkelyde. Bagbenene er længere end de øvrige benpar, idet de er udviklet til kraftige svømmeben. Alle fødder har 5 led; hos hannen er de inderste 3-4 led på for- og mellemfødderne bredere end de øvrige og på undersiden forsynet med sugekopper. Dyndknirker har veludviklede flyvevinger. Ligesom vandkalve og vandtrædere henter billen luft ved vandoverfladen via bagkropsspidsen. Larven Larven er aflang, med meget bredt hoved og brystled, og med lange haletråde. Dens kindbakker er krumme og sylespidse. Bryst- og bagkropsleddene er på bugsiden udstyret med lange gælletråde, som bruges til at skaffe larven ilt fra vandet; den behøver dermed ikke at komme op til vandoverfladen. Levevis |
Dyndknirkeren lever i småsøer og damme med mudret bund. Både den voksne bille og larven er rovdyr, som lever af orme af gruppen oligochaeter (sadelbørsteorme); larvens foretrukne bytte er de røde orme af slægten Tubifex. Den voksne tager også dansemyggelarver.
Udbredelse
Dyndknirkerfamilien er ganske artsfattig, idet den på verdensplan kun indeholder slægten Hygrobia, med blot 6 kendte arter. I Europa lever kun dyndknirker. Denne art er udbredt i Central- og dele af Sydeuropa, men forekommer ikke ret langt mod nord, således ikke i det egentlige Skandinavien. I Danmark blev den første gang fundet i 2020 nær Kliplev i Sønderjylland, siden også ved Vejen, og desuden på Ærø og på sydspidsen af Langeland. Dyndknirker er utvivlsomt en af de mange arter, der har rykket sin udbredelsesgrænse mod nord som følge af ændringen mod et varmere klima.
Læs mere i Lex
- Biller
- Adephaga
- Oligochaeter
- Lydorganer
- Stridulation
Skrevet af:
- Palle Jørum
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
begrænset anvendelse. Citere eller anvende?
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.