Drava er en biflod til Donau; den udspringer i bjergkæden Dolomitterne i Norditalien, strømmer gennem Østrig og Slovenien, danner en del af grænsen mellem Kroatien og Ungarn og møder Donau 150 km nordvest for Beograd i Serbien.

Faktaboks

Også kendt som

Drau, flodens tyske navn

Drava er 719 km lang, sejlbar på 610 km og indtil 325 m bred. Den har talrige slyngninger og er mange steder reguleret, navnlig i de sumpede områder i Kroatien.

Floden udnyttes til vandkraft i alle de lande, den strømmer gennem; 1/3 af Østrigs vandkraftproduktion stammer fra Drava.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig