Ukrainske minearbejdere stemmer i 2004.
Ukrainske minearbejdere udfylder deres stemmesedler i byen Horlivka (på russisk Gorlovka) i Donbass-området ved omvalget til præsidentvalgets 2. runde den 26. december 2004. Omvalget blev sat i værk efter den orange revolution, der opstod på grund af formodet valgsvindel i den oprindelige 2. valgrunde, hvor den russiskvenlige Viktor Janukovytj først blev erklæret for vinder. I det mere russiskorienterede Donbass-område var der stadig flertal for Janukovytj ved omvalget.
Ukrainske minearbejdere stemmer i 2004.
Af /Ritzau/Scanpix.

Donbass er et vigtigt kulmine- og industriområde på begge sider af grænsen mellem Ukraine og Rusland. Russisk Donbass udgøres af de nordvestlige kulmineområder i den russiske oblast (dvs. region) Rostov. Ukrainsk Donbass består af oblasterne Donetsk og Luhansk. I nogle sammenhænge bliver også dele af den ukrainske oblast Dnipropetrovsk medregnet. Den ukrainske del af Donbass er landets mest urbaniserede område; her bor 90 procent af befolkningen i byer.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er en forkortelse for Donetskij ugolnyj bassejn.

Også kendt som

Donetsbassinet eller Donetsbækkenet; den ukrainske stavemåde er Donbas

Historie frem til 1991

Donbass, eller Donetsbassinet, var det største kulfelt i Zarrusland (dvs. indtil 1917) og Sovjetunionen. Kullet blev opdaget i 1721. Brydningen begyndte i den første del af 1800-tallet og antog et stort omfang efter etableringen af den første jernbane i 1869. I 1913 producerede feltet 87 procent af Ruslands kul. Selv om feltet relativt set har fået mindre betydning siden, er kulproduktionen blevet øget i absolutte tal. Området har mere end 100 minesamfund, og kulreserverne er betydelige, især på ukrainsk side.

Den første metallurgiske industri blev etableret i 1870 av waliseren John Hughes (1814–1889). I løbet av 1880'erne udviklede Donetsbassinet sig til det vigtigste område for produktion af jern og stål i Rusland, og i 1913 blev 74 procent af landets råjern produceret her.

Da den ukrainske sovjetrepublik blev oprettet i 1919, indgik størsteparten af Donbass. Industrirejsningen i sovjetperioden gav området yderligere økonomisk betydning, og befolkningstallet steg væsentligt. Den angivelige mønsterarbejder Aleksej Stakhanov (1906–1977), som Stakhanovbevægelsen er opkaldt efter, kom fra Donbass.

Donbass har beholdt sin position som et af verdens vigtigste centre for jern og stål og anden sværindustri. Jernmalm kommer fra Kryvyi Rih og fra KertjKrimhalvøen, mens mangan kommer fra Nikopol og Marhanets ved floden Dnepr.

Også den kemiske industri er betydelig, baseret på koks og stensalt, som brydes nær Artemivsk.

Donbass og Ukrainekonflikten

Efter opløsningen af Sovjetunionen i 1991 fik det større betydning end førhen, at Donbass lå i to republikker. Ved folkeafstemningen om uafhængighed tidligere på året i 1991 havde næsten 84 procent i de ukrainske oblaster Donetsk og Luhansk stemt for uafhængighed for Ukraine.

Efter at Ukraine blev selvstændigt, mødte den ukrainske nastionsopbygningspolitik modstand blandt mange af indbyggerne i oblasterne Donetsk og Luhansk, som mestendels var russisksprogede, selv om folketællingen fra 2001 viste, at næsten 60 procent regnede sig som etniske ukrainere. Der udviklede sig regionale strømninger med krav om større regionalt og lokalt selvstyre for ukrainsk Donbass og byerne i området. Der blev også stillet krav om, at Ukraine skulle være en forbundsstat med selvstyrende regioner. Der blev desuden stillet krav om, at russisk og ukrainsk sprog skulle have samme status. Ingen af disse krav er blevet efterkommet af de ukrainske myndigheder i hovedstaden Kyiv.

Overgangen til det frie marked i 1990'erne førte til, at mange bedrifter blev nedlagt. Den økonomiske omstilling med omfattende privatisering gav en lille gruppe oligarker stor magt. Disse har spillet og spiller fortsat en vigtig rolle i ukrainsk politik. Den tidligere præsident Viktor Janukovytj og oligarken Rinat Akhmetov (f. 1966), som begge kommer fra Donbass, regnes som eksempler på ukrainsk oligarkvælde og korruption.

Før Ukrainekrisen i 2014 stod de to oblaster Donetsk og Luhansk for omkring 30 procent af Ukraines eksport. Sværindustri som minedrift og metallurgi var vigtige erhverv, men også maskinindustri og produktion af husholdningsvarer som køleskabe, vaskemaskiner og fjernsyn indgik. Siden 2017 har der i Ukraine været forbud mod at købe varer fra de områder, der kontrolleres af separatister.

Under Ukrainekrisen i 2014, da præsident Janukovytj blev afsat og måtte flygte, kom det til voldsomme protester i den ukrainske del af Donbass. Dette udviklede sig til militære træfninger mellem separatistiske oprørsgrupper og ukrainske styrker. Dele af de to oblaster Donetsk og Luhansk blev erobret af oprørerne, og to såkaldte folkerepublikker blev oprettet. Efter at begge oblasters hovedbyer, Donetsk og Luhansk, havnede på separatisternes side, har administrationsbyerne i de ukrainsk-kontrollerede dele været henholdsvis Kramatorsk og Severodonetsk.

Minsk-aftalerne, som blev undertegnet i 2014 of 2015, indebar bl.a. våbenhvile og åbning for begrænset selvstyre for Donetsk og Luhansk. Siden er våbenhvilen blevet brudt jævnligt, og der er ikke blevet taget skridt i retning af selvstyre for de to regioner inden for Ukraine. De såkaldte folkerepublikker blev anerkendt af Rusland i februar 2022, men er ikke blevet anerkendt af nogen andre stater.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig