Donald John Trump
Donald Trump er en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti. Den 20. januar 2025 blev han indsat som USA's 47. præsident, og i årene 2017 til 2021 var han landets 45. præsident.
Før Donald Trump gik ind i politik, var han i mange år en kendt forretningsmand, byggematador og realitystjerne.
Læs mere om Donald Trump i disse artikler:
Donald John Trump blev født i 1946 i New York-bydelen Queens. Hans far, Fred Trump, var barn af tyske immigranter, og moren Mary Anne MacLeod var skotsk immigrant. Fred Trump var en prominent ejendomsudvikler, og takket være virksomheder grundlagt af Fred Trumps forældre, voksede Donald og hans fire søskende op i rigdom.
Trump er gift med den tidligere model, Melania Knauss, som oprindeligt er fra Slovenien. Sammen har de sønnen Baron.
Ægteskabet med Melania er Donald Trumps tredje. Hans første ægteskab var med Ivana Trump, om han var gift med i årene 1977 til 1990. Med Ivana fik han tre børn, Donald Jr., Ivanka og Eric. Donald og Ivana var i 1980’erne fast inventar i New Yorks selskabsliv og i sladderspalterne.
I årene 1993 til 1999 var Donald Trump gift med Marla Maples. Sammen fik de datteren Tiffany.
Trumps tre ældste børn, Donald Jr., Ivanka og Eric, har alle spillet store roller i hans politiske karriere. De har bl.a. ført kampagne for deres far, og datteren Ivanka og hendes mand Jared Kushner havde fremtrædende politiske roller i Trumps første præsidentperiode.
En reklame for realityshowet The Apprentice (2004-2017) ophængt over indgangen til Trump Tower. Teksten på skiltet lyder You're fired. (Du er fyret.) Hver episode blev afsluttet med, at en deltager blev fyret med præcis disse ord. På dansk var tv-showet kendt under titlen Kandidaten.
Donald Trump fik i 1968 en økonomigrad fra University of Pennsylvania og overtog sin fars ejendomsvirksomhed i 1970’erne. Som leder af Trump Corporation opbyggede han en stor formue gennem luksusbyggerier som Trump Tower og Trump Taj Mahal, trods økonomiske kriser og konkurser. Trump gjorde sit navn til et globalt brand og udgav bøger om forretningssucces, herunder The Art of the Deal (1987).
I 1996 blev han medejer af Miss Universe og styrkede sin medieprofil. Hans værtsrolle i realityshowet The Apprentice (2004-2017) cementerede hans image som en markant forretningsmand og celebrity.
Læs mere om Donald Trump som forretningsmand og entertainer
Donald Trump kickstartede sin politiske karriere i 2011 ved at lede "birther"-kampagnen mod daværende præsident Barack Obama. I 2015 annoncerede Trump sit præsidentkandidatur med fokus på stram immigrationspolitik, økonomisk protektionisme og anti-globalisering, alt under sloganet "Make America Great Again" – senere kendt som MAGA.
Trump appellerede især til hvide arbejdere uden videregående uddannelse og evangeliske kristne, delvist på grund af løfter om at udnævne konservative dommere. På trods af kontroverser og lav opbakning blandt etablerede medier, lykkedes det Trump at vinde Det Republikanske Partis nominering som præsidentkandidat i 2016.
Selvom Trump modstander, demokraten Hillary Clinton fik flere stemmer nationalt, sikrede Trump sig sejr gennem små, men afgørende flertal i stater som Pennsylvania og Michigan, hvilket gav ham 304 valgmandsstemmer mod Clintons 232. Hans utraditionelle stil og afvisning af politisk korrekthed blev anset som styrker af mange republikanske vælgere, som sikrede ham præsidentembedet. Trump var især dygtig til at appellere til vælgere i den hvide arbejderklasse, hvoraf mange har mistet deres levevej ifm. globalisering og outsourcing af arbejdspladser til Asien og Mexico.
Læs mere om Donald Trumps politiske karriere og valget i 2016
Den 20. januar 2017 blev Donald Trump indsat som USA’s 45. præsident. Hans embedsperiode var præget af lav opbakning og store politiske udfordringer. Hans forsøg på at indføre indrejseforbud mod syv muslimske lande blev bremset af domstolene, og forsøget på at afskaffe Obamacare mislykkedes trods republikansk flertal i Kongressen. Det lykkedes Trump, at få gennemført en lovet skattereform.
Immigrationspolitikken skabte stor opmærksomhed, især "nultolerance-politikken", hvor migrantfamilier blev adskilt ved grænsen. Udenrigspolitisk trak Trump USA ud af Parisaftalen og WHO, mens han genforhandlede handelsaftaler og udfordrede traditionelle alliancer som NATO. Trumps udnævnelser af tre nye dommere til USA's højesteret resulterede i omstødelsen af Roe v. Wade, der siden 1973 havde sikret ret til abort i alle delstater.
Under COVID-19-pandemien var Trumps håndtering ofte præget af misinformation, men Operation Warp Speed bidrog til hurtig vaccineudvikling. Trump blev stillet for en rigsret i 2019 for magtmisbrug over for Ukraine, men blev frifundet i Senatet. Hans forhold til medierne var præget af konfrontation, hvor han gentagne gange angreb dem som "fake news".
Læs mere om Donald Trumps første præsidentperiode
Stormen på Kongressen den 6. januar 2021; tilhængere af Trump forsøgte med vold at forhindre en fredelig magtoverdragelse. 138 betjente blev og fem mennesker døde under stormen eller i dagene efter.
Valget den 3. november 2020 gav Trump 74,2 millioner stemmer, men demokraten Joe Biden fik 81,3 millioner stemmer og vandt valgmandskollegiet 306-232, og dermed blev Joe Biden USA's 46. præsident.
Trods genoptællinger og mange tabte retssager, herunder to i Højesteret, accepterede Trump ikke valgnederlaget. Han og hans støtter påstod valgsvindel og lancerede kampagnen "Stop the Steal." Trump pressede embedsmænd i flere stater til at ændre resultaterne, men uden succes.
Den 6. januar 2021, på dagen hvor Kongressen skulle certificere Bidens sejr, stormede ca. 3.000 Trump-tilhængere Kongressen for at forhindre processen. Angrebet skabte chok og udbredt fordømmelse. I februar 2021 blev Trump stillet for sin anden rigsretssag, anklaget for at opildne til oprør. Formålet var at forhindre ham i at stille op igen, men Trump blev igen frikendt i Senatet.
Læs mere om valget i 2020 og stormen på Kongressen
Efter at Trump forlod Det Hvide Hus i 2021, blev han anklaget i adskillige sager om svindel og magtmisbrug, før og under sin tid som præsident. Som den eneste præsident i historien blev han to gange stillet for en rigsretssag.
I den første sag, i 2019-2020, var Trump anklaget for at forsøge at afpresse Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj til at opfinde undersøgelser af Joe Biden og dennes søn, Hunter. I den næste rigsretssag, i 2021, var Trump anklaget for at forsøge at omstøde resultatet af præsidentvalget, da Joe Biden vandt. I begge sager manglede der det nødvendige flertal på to-tredjedele, for at Trump kunne findes skyldig.
Justitsministeriet udnævnte en særlig anklager, der skulle undersøge, om Trump kunne straffes for sin rolle i stormen på Kongressen. Efter Højesteret dømte, at en siddende præsident har immunitet i visse situationer, blev sagen midlertidigt sat i bero og senere helt trukket tilbage, da Trump blev genvalgt til præsidentposten.
Han er dog stadig under anklage for potentiel valgsvindel i staten Georgia og er dømt for 34 forhold ang. svindel i staten New York.
Læs mere om retssager mod Donald Trump
I sommeren 2024 blev Trump for tredje gang i træk valgt som Det Republikanske Partis præsidentkandidat. Kort forinden blev var han blevet ramt af skud ved et vælgermøde i Pennsylvania. I valgkampen mod demokraten, vicepræsident Kamala Harris, brugte Trump en aggressiv retorik imod illegal immigration, som havde dannet basis for hans Make America Great Again-kampagne i 2016.
Den 6. januar 2024 blev Trump genvalgt til præsidentposten med 50% af de personlige stemmer og med en sejr i valgmandskollegiet på 312-226. Samtidig vandt hans parti, Republikanerne, flertal i begge kamre af Kongressen.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.