Det Kaspiske Hav

Dyre- og plantelivet i Det Kaspiske Hav bærer præg af de varierende hydrografiske forhold såvel som en omskiftelig geologisk historie. En stor del af arterne findes udelukkende i Det Kaspiske Hav; mange har udviklet sig fra arter, der blev isoleret fra et større havområde i Tertiærtiden. Den nordlige, lavvandede del er domineret af ferskvandsarter, som har tilpasset sig livet i brakvand. Blandt de for Det Kaspiske Hav særegne dyr kan nævnes flere arter af hjertemuslinger, dafnier med ekstremt lange "haler", nogle særlige sildearter og fem arter af stør. Den kaspiske sæl regnes ligeledes for en selvstændig art.

Desuden er der arter, som er indvandret på forskellige tidspunkter fra det arktiske område eller fra det østlige Middelhav; sidstnævnte lever også i Sortehavet. I nyere tid er en del arter blevet indslæbt, dels med skibstrafik, dels som nyttedyr, fx muslinger, og de har ofte udkonkurreret lokale arter. Sammenlignet med fx Barentshavet og Middelhavet er artsantallet i Det Kaspiske Hav meget lille. På de største dybder findes giftig svovlbrinte, og kun nogle få, specialiserede bakterier kan leve her.

Store mængder næringssalte udvaskes fra landbrugsjorden og transporteres med de store floder, især Volga, til Det Kaspiske Hav. Endvidere udledes hvert år flere ton tungmetaller, især bly og cadmium, og indholdet af tungmetaller i fisk er ofte oppe på sundhedsskadelige niveauer. Den største forureningskilde er dog olieindustrien, hvor såvel produktion som transport og affald skaber problemer for dyre- og plantelivet.

Det Kaspiske Hav har i århundreder spillet en vigtig rolle i samfærdslen mellem Orienten, Rusland og Nordeuropa. Havnebyer som Astrakhan, Baku, Makhatjkala og Turkmenbasji (tidl. Krasnovodsk) har i den forbindelse været vigtige knudepunkter og omladningspladser. I 1941 indgik Iran og Sovjetunionen en traktat om fælles jurisdiktion over Det Kaspiske Hav. Da Sovjetunionen i 1991 blev opløst, opstod der en ny situation, idet fem selvstændige stater nu kom til at støde op til Det Kaspiske Hav. Iran og Rusland ønsker, at jurisdiktionen fortsat skal forvaltes i fællesskab mellem de tilgrænsende lande, mens de tre nye stater, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Kasakhstan, kræver Det Kaspiske Hav opdelt i nationale søterritorier. Rusland har indgået bilaterale aftaler med Kasakhstan (1998) og Aserbajdsjan (2001) om grænsedragningen på havbunden, men havets folkeretlige status er stadig uafklaret (primo 2006), og der var ikke udsigt til nogen snarlig løsning.

Siden 1994 har et kapitalstærkt internationalt konsortium i samarbejde med den aserbajdsjanske regering investeret store midler i olieudvinding og -transport, og området omkring Det Kaspiske Hav er blevet en vigtig brik i en storstilet plan om et øst-vest-gående transkaspisk og transkaukasisk transportsystem bestående af pipelines, jernbaner og landeveje.