Den Persiske Golf

De geologiske forhold i området danner baggrund for nogle af verdens rigeste olieforekomster. I den sydvestlige del langs Saudi-Arabiens kyster danner dybtliggende kambrisk salt olieakkumulerende strukturer med en nord-sydlig orientering. En del store forekomster er direkte fortsættelser af forekomster på land, fx Safaniyafeltet, der samtidig er verdens største havbaserede oliefelt. I den sydøstlige del af Golfen i Qatars og Abu Dhabis farvande er oliestrukturerne mere punktformede, mens de langs den iranske kyst antager aflange nordvest-sydøstligt orienterede former svarende til foldestrukturerne på det iranske fastland. Disse oliereservoirer er fra Tertiær, mens de i Saudi-Arabien og Emiraterne overvejende er fra Jura og Tidlig Kridt. Ligesom oliefelterne i Den Persiske Golf som helhed er reservoirerne særdeles produktive, og der er en meget høj produktion fra få boringer til forholdsvis ringe dybde.

Udviklingen i den havbaserede olieproduktion fandt sted i 1950'erne i saudiarabisk territorialfarvand; olien herfra føres til land. Næsten samtidig udvikledes en række oliefelter omkring øen Kharg, som er en vigtig eksportterminal. I Abu Dhabis farvand er der på øen Das en olieterminal for alle de marine felter i den sydøstlige del af Golfen. I forhold til den samlede olieproduktion i Den Persiske Golf udgør produktionen fra havområderne ca. 20 %.

Frem til oliefundene havde kysterne kun spredt befolkning, præget af lokale stammekulturer. De få havnebyer var små og fattige med fiskeri, herunder perlefiskeri, og handel som hovederhverv. Flere af dem var kendt som tilholdssted for sørøvere.

Handelen fra Dubai, Bahrain og Bushehr forbandt Afrika og Arabien med Iran og Indien. De tætte forbindelser over lang tid har betydet, at befolkningerne nu er meget sammensatte, etnisk, sprogligt og religiøst. Således er andelen af shiamuslimer med persiske rødder stor i de ellers sunnimuslimske arabiske Golfstater.

Den regionale trafik foregår stadig med de traditionelle sejlbåde, dhower, som dog nu har motor. Langt vigtigere er den tætte trafik af supertankere, som sejler olie til markederne i Japan, Europa og USA. Denne transport gør Hormuzstrædet til et af verdens strategisk vigtigste stræder.