Republikaneren Abraham Lincoln vinder det amerikanske præsidentvalg.
I frygt for at Lincoln efter sin indsættelse vil forsøge at afskaffe slaveriet, trækker slavestaten South Carolina sig ud af Unionen.
Yderligere seks stater trækker sig fra Unionen.
De syv stater mødes for at danne USA’s Konfødererede Stater og skrive en ny forfatning, således at Jefferson Davis kan udpeges som Konføderations første (og eneste) præsident. Den nye forfatning godkendes den efterfølgende måned.
Konfødererede tropper angriber Fort Sumter, der kontrolles af Unionen, i South Carolina. Den Amerikanske Borgerkrig er brudt ud.
Præsident Lincoln indkalder tropper for at slå Konføderations oprør ned. Yderligere fire stater slutter til Konføderationen i protest.
Slaget ved Bull Run, Virginia.
Slaget ved Shiloh, Tennessee.
Robert E. Lee overtager kontrollen med Virginias hær, og senere samme år bliver han øverstkommanderende for den Konføderale hær.
Slaget ved Antietam, Maryland. Det blev krigens blodigste enkelte dag med 22.000 døde.
Slaget ved Fredericksburg, Virginia.
Emancipationproklemationen træder i kraft. Dermed sætter Lincoln alle slaver i de Konfødererede Stater fri.
Slaget ved Chancellorsville, Virginia.
Slaget ved Gettysburg, Pennsylvania; krigens mest blodige slag med over 50.000 døde.
Slaget ved Vicksburg, Mississippi. Unionen sejrer og sikrer sig dermed total kontrol over Mississippi-floden.
“Drafts Riots” i New York City, hvor hvide mænd i vrede over at være indkaldt til militærtjeneste, angriber afro-amerikanske indbyggere. Mere end 100 mennesker bliver dræbt.
Militærkirkegården ved Gettysburg indvies, og Lincoln giver den berømte Gettysburgtale.
Ulysses S. Grant udnævnes til øverstkommanderende for Unionshæren.
Unionshæren indtager Atlanta, Georgia.
Abraham Lincoln genvælges som præsident.
Unionen vinder slaget om Konføderations hovedstad, Richmond, Virginia.
Efter at have tabt Slaget ved Appomattox, Virginia, overgiver General Robert E. Lee og sydstatshæren sig til general Ulysses S. Grant.
Abraham Lincoln bliver myrdet, og næste dag bliver hans vicepræsident Andrew Johnson taget i ed som præsident.
Den sidste del af sydsstatshæren overgiver sig.
De sidste slaver i Texas frigøres; fejres i dag som helligdagen Juneteenth. Dette år markere afslutningen på Den Amerikanske Borgerkrig.
I disse år vedtages hhv. det 13., 14., og 15. forfatningstillæg, der bl.a. afskaffer slaveriet.
Reconstruction - betegnelsen for genopbygningsperioden i årene 1865-1877. Det amerikanske militærs besættelse af tidligere slavestater ophører.
Den Amerikanske Borgerkrig var en militær konflikt imellem Sydstaterne og Nordstaterne i USA. Borgerkrigen varede fra 1861 til 1865. Nordstaterne vandt krigen, med det resultat at slaveriet blev afskaffet og Unionen overlevede.
American Civil War
Det anslås, at omkring 620.000 soldater døde i Borgerkrigen, der krævede flere dødsofre end samtlige øvrige amerikanske krige tilsammen. Krigens indflydelse mærkes stadig i dag, især på racespørgsmålet.
Afrikanske slaver udgjorde en betydelig andel af befolkningen i de britiske kolonier, før Den Amerikanske Revolution brød ud i 1775. I Uafhængighedserklæringen fra 1776 blev det fastslået at “all men are created equal” (dansk: alle mennesker er skabt lige), men det forhindrede ikke den nye amerikanske nation i at fastholde slaveriet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1783. Samme år afskaffede staten Massachusetts som den første slaveriet.
I 1804 havde alle Nordstater afskaffet slaveriet. Ikke blot var der andre religiøse og politiske traditioner i Nordstaterne, mens landbruget i syden (især bomuldsproduktionen) nød godt af slavers arbejde.
I syden forsvarede man brugen af slaver med ejendomsretten og bibelske eksempler, der legitimerede slaveri. Nordstaterne blev i løbet af 1800-tallet betydeligt mere industrialiseret end Sydstaterne, der ud over slaveri også var domineret af store sociale skel mellem den slaveejende overklasse og en meget fattig, hvid underklasse.
Ikke blot økonomisk og teknologisk, men også kulturelt og socialt blev forskellene større og større mellem Nord og Syd i årtierne op til krigens udbrud.
I første halvdel af 1800-tallet blev USA’s territorium markant udvidet mod vest. I takt med, at vestlige territorier blev optaget i Unionen som delstater, opstod dilemmaet om, hvorvidt disse skulle optages som frie stater (uden slaveri) eller slavestater.
Sydstaterne ønskede, at nye territorier skulle optages som slavestater, for at sikre magtbalancen i Kongressen. Det førte bl.a. til Missourikompromiset fra 1820 og Kansas-Nebraska-loven fra 1854. Men det var tydeligt, at spørgsmålet om slaveri krævede en større reform for at blive løst.
Nordstatsregeringen iværksatte ihærdige hvervekampagner bl.a. med rekrutteringsplakater som denne fra Watertown, 1861. Her opfordres frivillige til at melde sig under fanerne for at forsvare Unionens enhed; akkurat som frivillige fra de oprørske kolonier meldte sig til kamp mod Storbritannien under Den Amerikanske Frihedskrig.
Anti-slavebevægelsen (abolitionismen) vandt sikkert frem, hvor både hvide borgere og tidligere slaver kæmpede imod slaveriet. Romanen Onkel Tom’s Hytte fra 1853 fik stor betydning for den offentlige modstand imod slaveri.
Døde soldater fotograferet blot tyve minutter efter 6. Maine-infanteriregiments storm på Marye's Heights ved Fredericksburg den 3. maj 1863 under Slaget om Chancellorsville. Den Amerikanske Borgerkrig var den første krig, hvori kameraet spillede en central rolle. De utallige fotografier fra denne blodige krig udgør et uvurderligt dokumentationsmateriale for eftertiden.
Ved præsidentvalget i november 1860 vandt den republikanske kandidat, Abraham Lincoln. Han var udtalt modstander af slaveriet, og Sydstaterne frygtede, at han ville afskaffe slaveriet i hele Unionen.
Sydstaterne påkaldte sig deres rettigheder som delstater (states rights), hvori de nægtede at underlægge sig Unionens kontrol. I december 1860 udtrådte South Carolina af Unionen (se Secession). Snart tilsluttede yderligere seks slavestater sig oprøret, og i februar 1861 formede de en ny nation, the Confederacy (konføderationen), og godkendte deres egen forfatning. Jefferson Davis blev valgt til præsident.
I april 1861 angreb Konføderationen Fort Sumter i South Carolina, der var kontrolleret af Unionen, og dermed var krigen begyndt. Lincoln indkaldte hæren for at stoppe oprøret, hvilket medførte, at yderligere fire slavestater tilsluttede sig Konføderationen.
Unionen bestod nu af Nordstaterne samt fire slavestater (Maryland, Delaware, Kentucky og Missouri), og de nægtede at anerkende konføderationsstaternes ret til at melde sig ud af Unionen.
Krigens første store opgør var Slaget ved Bull Run i juli 1861. Konføderationen vandt slaget, og det åbnede Unionens øjne for, at sejren ikke ville være så hurtig som ellers var håbet.
Da de fleste slag blev udkæmpet på Konføderations territorium, forsøgte Sydstaternes øverstkommanderende, Robert E. Lee, at rykke krigen ind i Nordstaterne. På trods af sejre ved slagene i Fredericksburg (december 1862) og Chancellorsville (april-maj 1863), lykkedes det ikke Konføderationen at ændre krigens retning.
Slaget ved Gettysburg i juli 1863, det dødeligste i amerikansk historie, satte en definitiv stopper for Konføderations håb om at vinde krigen. Mere end 600.000 soldater mistede livet i krigen, mere end alle andre amerikanske krige tilsammen. Sydstaterne var særligt hårdt ramt, da stort set alle våbenføre, hvide mænd blev sendt i krig, og cirka hver fjerde vendte aldrig hjem. Langt flere soldater døde af sygdom end i regulær kamp. Ca. 200.000 sorte amerikanere kæmpede i krigen, på Unionens side.
Teknologiske fremskridt var med til at gøre Borgerkrigen til en ny form for krig. Ikke blot nye typer våben, men også jernbanenettet og telegrafen spillede en afgørende rolle, hvilket gav en fordel til den mere industrialiserede Unionshær.
På trods af Nordstaternes materielle fordele udviklede krigen sig til en udmattelseskrig med hidtil usete menneskelige omkostninger. For første gang blev der trykt billeder i pressen fra slagmarkerne, så den civile befolkning blev konfronteret med krigens blodige virkelighed. Sydstaternes teknologiske svagheder blev yderligere forstærket af Unionens flådeblokade af deres havne- og forsyningslinjer.
Hilton Head, i South Carolina, 1862. General Thomas F. Drayton er her afbildet med en stor gruppe mænd, kvinder og børn, han ejede som slaver. Drayton, der var tilhænger af Konføderationen, ejede over 100 slaver.
Krigens udbrud handlede om hvorvidt Sydstaterne havde ret til at løsrive sig fra Unionen. Den 1. januar 1863 underskrev Præsident Lincoln Emancipationproklemationen, hvori han frigav alle slaver i Konføderationen.
Da unionen ikke kontrollede disse områder, havde det ikke reel virkning, men tjente det formål at ændre krigens fokus. Nu kæmpede Unionen ikke kun for overlevelse, men for alle amerikanernes frihed, også slavernes.
I Gettysburgtalen den 19. november 1863, omtalte Lincoln krigen som “a new birth of freedom”, med henvisning til at krigen ville opfylde det løfte, Uafhængighedserklæringen havde givet alle amerikanerne: at de var sikret frihed.
I april 1865 fandt det sidste afgørende slag sted i Appomattox, Virginia. Den 12. april underskrev General Lee Sydstatshærens overgivelse i Appomattox Court House.
I 1864 var Præsident Lincoln blev genvalgt til posten. Den 14. april 1865, kun to dage efter Konføderations overgivelse, blev Lincoln skudt ved af sydstatsfanatikeren, John Wilkes Booth, i et teater i Washington, D.C.
Lincoln er efterfølgende blevet et symbol på USA’s moralske lederskab og anses af mange for den største amerikanske præsident.
I årene efter krigens afslutning skulle Unionen genskabes, men også de ansvarlige for krigen i syden straffes, bl.a. blev Jefferson Davis fængslet. USA’s regering lagde en plan for genoptagelse af de konføderale stater, den såkaldte Reconstruction. Unionshæren overtog kontrollen med Syden, ofte til de lokale indbyggeres store bitterhed.
I 1870 var de elleve konføderale stater blevet genoptaget i Unionen. Som resultat af krigen var Sydstaterne dog fortsat betydelig fattigere og mindre teknologiske udviklet end Nordstaterne i generationer.
Som del af Reconstruction blev der vedtaget tre nye forfatningstillæg (nr. 13, 14 og 15), som afskaffede slaveriet og sikrede alle (mandlige) indbyggere borgerrettigheder og stemmeret.
Efter at Unionshæren trak sine sidste tropper ud i 1877, blev der dog hurtigt indført Jim Crow-lovene, der genindførte hvid kontrol med samfundet og undertrykte den sorte befolkning.
På trods af Nordstaternes sejr i krigen, er der fortsat i Sydstaterne en vis nostalgi forbundet med tiden før krigen og en fornægtelse af nederlaget. Romanen Borte med Blæsten (senere lavet til den mest populære film i amerikansk historie) har bidraget markant til denne romantiske opfattelse af slaveritiden.
Først i 1960’erne ophørte Jim Crow-lovene. Mange hvide borgere i Sydstaterne flager dog stadig med Konføderations flag og omtaler krigen som “the war of Northern aggression”. Som del af Black Lives Matter-bevægelsen i 2020 blev adskillige statuer af Robert E. Lee og andre sydstatsledere fjernet.
24. august er Ukraines nationaldag, hvor landet siden 1991 har fejret sin uafhængighed. Nationalsangen hedder Sjtje ne vmerla Ukrajina 'Endnu er Ukraine ikke fortabt'.
Vuelta a España er et årligt landevejsløb for professionelle cykelryttere gennem Spanien. I 2025 køres løbet fra 23. august til 14. september, og syv danskere er med.
Den 23. august er International mindedag for afskaffelsen af slavehandlen over Atlanterhavet. Gennem historien har slaveri haft forskellige former, men et fællestræk er, at mennesker bliver gjort til varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.