Davis Cup er en sølvpokal, som tildeles den nation, der vinder det årlige verdensmesterskab for mandlige tennislandshold. Et hold består af maksimalt fire spillere og en kaptajn, og hver landskamp, som spilles over tre dage, består normalt af fem kampe: fire singler og en double.
Pokalen blev udsat af den amerikanske tennisspiller, krigsminister og generalguvernør Dwight Filley Davis (1879-1945) i år 1900 til en match, hvor USA slog De Britiske Øer. Fra 1904 kunne også andre lande deltage, og antallet blev efterhånden så stort, at man fra 1923 lavede en inddeling i geografiske zoner.
Indtil 1971 var det foregående års vinder fast deltager i finalen, hvor denne nation blev udfordret af den bedste af de øvrige, men fra 1972 har pokalindehaveren spillet med fra turneringens begyndelse. Siden 1981 har de 16 bedste nationer i den såkaldte World Group hvert år kæmpet om mesterskab og pokal.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.