Daugava
Rigas centrum set fra Daugavas modsatte bred.
Daugava
Licens: CC BY NC SA 3.0

Daugava er en østeuropæisk flod, som afvander den nordlige del af Hviderusland og den nordøstlige del af Letland. Den udmunder i Rigabugten efter at have passeret Riga. Af andre større byer langs floden kan nævnes Jelgava (tidligere Mitau), Daugavpils (tidligere Dünaburg), Polotsk og Vitebsk.

Faktaboks

Også kendt som

Düna, byens tyske navn; på russisk hedder den Zapadnaja Dvina ‘vestlige Dvina’

En stor del af det 1020 km lange løb er tilfrosset fra november til april, og Daugava har stor vandføring om foråret efter tøbrud og snesmeltning. Den udnyttes flere steder til elfremstilling.

Historie

Flodens nedre løb omtaltes allerede i antikken, da der gik frasagn om dens rigdom på rav. Navnet Düna optræder første gang i skriftlige kilder omkring år 800, da floden fik sin storhedstid som formidler af handelen mellem Vesteuropa og Det Byzantinske Rige. I nordiske sagaer regnes Seimgala Dyna blandt de fire største floder i verden.

Da Riga blev grundlagt i 1201 ca. 15 km fra mundingen, var det på et sted, man endnu kunne nå hen med havgående skibe. Flodens store opland var en vigtig faktor i Rigas udvikling.

Fra 1561 til 1918 var Daugava grænseflod mellem Kurland og Livland.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig