Danmark - kronregalier - Monarkens værdighedstegn

Kronregalierne symboliserer kongemagten, og de er blevet båret af kongen som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonier. Genstandene blev kun brugt én gang i en konges liv, og det var ved hans kroning eller salving. Størstedelen af genstandene er fremstillet til og for den første danske enevældige konge, Frederik 3. Ældst er Christian 3.s rigssværd fra 1551.

Faktaboks

Etymologi: Ordet regalier kommer af middellatin regalia 'kongelige ting, kongeligt tilbehør', af latin regalis 'kongelig'.

De danske regalier, der er monarkens værdighedstegn, tæller:

kongens og dronningens kroner
scepter (herskerstav)
æble ( Universet og Jordkloden)
kroningskården
rigssværdet
beholderen til salvingsolien (salvebuddike)
tronstolene

Siden ca. 1680 har regalierne været opbevaret på Rosenborg Slot.

Valgkongerige – kroning

Regalierne blev oprindeligt båret ved valgkongernes kroning, hvor gejstlighed og adel satte kronen på kongens hoved. Den ældste kendte kroning i Danmark er Knud 6.s i 1170 i Ringsted Kirke. Kroningstraditionen fortsatte til og med Frederik 3.

Enevælden – salving

Efter enevældens indførelse i 1660 blev kroningen erstattet af salvningen. Kongen mødte i kirken med kronen på hovedet og blev viet til sit kald med en salve af olie. Til Christian 5.s salvning i 1671 udførtes en ny krone og en tronstol af narhvalstand (enhjørningehorn).

Konstitutionelt monarki

Med Grundloven af 1849 ophørte salvningerne. Christian 8.s salving i 1840 blev den sidste. Fra da af anvendes kronen kun en gang i en monarks liv, og det er, når vedkommende er død. Monarkens kiste sættes frem i Slotskirken på Christiansborg til det såkaldte ”Castrum doloris”, hvor kronen lægges på kistens låg, og de øvrige regalier opstilles foran kisten.

De forskellige kronregalier

Kongens krone – Christian 5.s krone

De enevældige kongers krone blev brugt af kongerne fra Christian 5. til Christian 8.. Kronen er udført af Paul Kurtz (død 1676) i København 1670-1671 og med en samlet vægt på 2080 gram.

På kronen er der to safirer og granater, på korset en korund (en safir med en stribe af rubin). Ædelstenene stammer muligvis fra ældre juveler. Safiren på kronens front kan formentlig føres tilbage til Frederik 1. og var nok en gave til hans far, Christian 1., fra hertugen af Milano i 1474.

Enevældens krone anvendes stadig ved monarkens død, hvor den lægges på kisten under castrum doloris.

Dronningens krone – Sophie Magdalenes krone

Dronningens krone er udført til Christian 6.s dronning Sophie Magdalene af hofjuveler Frederik Fabritius i 1731. Den blev brugt indtil 1840. Taffelstenene menes at stamme fra Sophie Amalies dronningekrone fra 1648.

Kronen blev udført til Sophie Magdalene, fordi dronningen nægtede at bære den krone, som Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.s anden hustru, havde båret.

Rigsæble

Rigsæblet, som er kugle- eller globeformet, er et gammelt magtsymbol, der også ses brugt ved andre konge- og fyrstehuse. Det danske rigsæble er fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. Rigsæblet er en blankpoleret guldkugle med et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd.

Scepter

Scepteret er udført af en ukendt dansk guldsmed til Frederik 3.s kroning i 1648. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter.

Salvebuddike

Frederik 3.s salvedåse blev udført af en københavnsk guldsmed og anvendt ved kroningen i 1648 og ved enevældens salvninger. Dekorationens blomster og bien er eksempler på den naturalistiske blomsteremalje, der var på mode i guldsmedekunsten midt i 1600-tallet. Dåsen, der er 4,9 cm høj indeholdt en salve af olie tilsat velduftende essenser.

Rosenborg.

Licens: Begrænset anvendelse

Fra Frederik 3.s kroning stammer også en lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Buddiken anvendtes ved enevældens salvinger frem til 1840.

Kongetrone med sølvløver

I Rosenborg Slots riddersal står Frederik 3.s tre sølvløver, som vogter kongens trone, en gående, en siddende og en delvist liggende. Løverne er fremstillet i naturlig størrelse af i alt 130 kg drevet sølv i 1665-1670 af den københavnske sølvsmed Ferdinand Kübich.

Løverne har hentet inspiration i Det Gamle Testamentes fortælling om Kong Salomon, hvis trone blev beskyttet af 12 gyldne løver. Med sølvløverne ønskede Frederik 3. at sidestille sig med den bibelske konge, men man nåede kun at gøre tre sølvløver færdige, inden Frederik 3. døde.

I dag benyttes sølvløverne ved monarkens "castrum doloris", hvor den lukkede kiste i nogle dage stilles frem, tilgængelig for offentligheden, og bevogtet af de tre løver.

Elefant- og Dannebrogordenens kæder og tegn

Til regalierne regnes endvidere Elefant- og Dannebrogordenens kæder og tegn, som monarken bærer ved særlige lejligheder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Regalier

Emma Rønberg Paaske

Cand.mag., arkivar, Rigsarkivet

Danmarks kronregalier