Dalbyneder Kirke

Kirken er opført i den romanske periode (ca. 1050-1275). De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Dalbyneder er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er endnu i brug og med sin romanske overligger, kaldet et tympanon, bevaret med relief af et særpræget flettekors mellem to løver. Syddøren er muret til, og både korets gavl og dets langmure har ligesom skibet haft små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode (ca. 1400-1550) byggede man i munkesten og tilhuggede granitsten det tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning. Fra samme tid er det høje våbenhus med et spidsbuet murfelt omkring den fladbuede dør og flankerende cirkelblændinger (murnicher). Begge tilbygningerne har taggavle, der er prydet med fint udførte blændinger, og herover er der kamtakker.

Kirken er hvidkalket indvendigt med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets lofter med otteribbede hvælv. Hvælvene kom til i den sengotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i koret. Den har en meget særpræget udformning, hvor dens lille, bægerformede kumme står på en stor fod, der ligner en omvendt bægerformet kumme. På siderne er der såkaldte buklede bægerblade.

Kirkens forreste bænke er fra omkring 1569. De kaldes herskabstolene, og de er på gavlene smykket med englehoveder og våbenskjolde.

Prædikestolen fra anden halvdel af 1500-tallet er udført i den tidlige renæssance. Den er blandt andet dekoreret med våbenskjolde for Jørgen Lykke, der døde i 1583, og Beate Brahe.

Altertavlen fra 1993 er udført af Arne Haugen Sørensen som en moderne version af et gotisk triptykon, hvilket er en altertavle med tre billeder. Sørensens værk afbilder Golgata med de tre korsfæstede, hvor sidemalerierne af de to røvere kan vendes, så altertavlen i stedet får en vandringsmand og Abraham og Isak frem.