DHL Stafetten København 2014. Skiftezone.

.

DHL Stafetten er et dansk motionsløb, der blev oprettet i 1983 af atletikklubben Sparta med logistikvirksomheden DHL som hovedsponsor. Det er verdens største motionsløb.

Løbet afholdes årligt omkring den første uge af september, oprindelig kun i Fælledparken i København. Deltagerne er tilmeldte hold fra virksomheder og organisationer; distancen er 5x5 km.

Ved den første stafet deltog 125 hold, og i mange år blev løbet afviklet på én dag, men især siden begyndelsen af 2000-tallet er det vokset eksplosivt, og i 2014 deltog flere end 3.500 hold med ca. 125.000 løbere fordelt over fem dage. DHL Stafetter afholdes nu tillige i Odense, Aalborg og Aarhus.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig