Crohns sygdom er en kronisk tarmbetændelse. Sygdommen ses hyppigst i tyndtarmens nederste del og tilstødende tyktarm. Sygdommen kan imidlertid forekomme overalt i fordøjelseskanalen – fra mund til endetarmsåbning.

Faktaboks

Etymologi

Crohns sygdom er opkaldt efter den amerikanske læge Burrill B. Crohn (1884–1983), der beskrev sygdommen i 1932.

Også kendt som
morbus Crohn, enteritis granulomatosa, enteritis regionalis, regional enterokolit

Forekomst

Sygdommen er de senere år tiltaget i hyppighed og ses nu hos omtrent 300 pr. 100.000 personer. Der er omtrent 20 nye tilfælde pr. 100.000 og hyppigst i alderen 15-40 år, men nye tilfælde ses i alle aldre – lidt hyppigere hos kvinder.

Årsag og sygdomsmekanisme

Årsagen er ukendt, men både arvelige, miljømæssige og immunologiske forhold er af betydning. Betændelsen i tarmen er tit pletvist udbredt i flere tarmafsnit og inddrager alle tarmens lag. Herved opstår der sår indvendigt i tarmen. Hos op til halvdelen af personerne med Crohns sygdom opstår der betændte, falske gange (fistler ) til andre tarmafsnit og til huden eller bylder (absces). Dette er typisk for sygdommen. Betændelsen kan enten i sig selv eller efter opheling resultere i forsnævringer (stenoser) af tarmen. Det er ligeledes karakteristisk, at der ved mikroskopi af det betændte væv ses granulomer, der er små kugleformede dannelser af særlige betændelsesceller.

Symptomer på Crohns sygdom

Symptomerne begynder oftest snigende med periodiske smerter og diarré, der oftest ikke er blodig eller pusholdig, medmindre tyktarmen er inddraget. Efterhånden indtræder der dårlig almentilstand med feber og vægttab. Hos børn med Crohns sygdom ses der væksthæmning og forsinket pubertet. Omtrent hver fjerde har ledsmerter, og mange udvikler forskelige hudsygdomme, øjenbetændelse eller leversygdom. Sjældnere begynder sygdommen akut med tarmslyng eller ligner blindtarmsbetændelse.

Diagnose

Sygdommes placering er vejledende for at stille diagnosen. Blodprøver vil vise tegn på betændelse og der vil være forhøjede mængder af calprotectin i afføringen. Sårdannelse og stenoser kan påvises ved koloskopi, hvor der også kan tages vævsprøver. Sygdom i tyndtarmen kan påvises med MR- eller CT-scanning og kapselendoskopi. Da granulomer ikke altid ses ved den mikroskopiske undersøgelse, kan det være svært at skelne Crohns sygdom i tyktarmen fra blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)

Behandling af Crohns sygdom

Behandlingen består i at hæmme betændelsen, hvilket gøres med binyrebarkhormon (kortikosteroid) eller biologiske lægemidler, der angriber forskellige led i betændelsesreaktionen. Biologiske lægemidler, der gives som injektion eller ved intravenøs infusion, benyttes også i lange perioder til at holde sygdommen i ro. Endvidere kan betændelsen hæmmes ved anvendelse af nyere, såkaldt målrettede (targeted) lægemidler, der kan indtages som tabletter. Undertiden anvendes også immundæmpende lægemidler som azathioprin eller methotrexat til at holde sygdommen i ro.

Der er ofte behov for ernæringsterapi, dels som følge af nedsat fødeindtag, dels på grund af manglende optagelse af næringsstoffer. Der er hyppigt behov for tilskud af vitaminer, kalk og jern.

Ved fistler eller kroniske forsnævringer er kirurgisk behandling nødvendig. Korte stenoser kan tit omformes, men ofte må der fjernes et stykke tarm eller dannes en kunstig tarmåbning (stomi). Da sygdommen er uhelbredelig og hyppigt kommer igen efter fjernelse af en syg del af tarmen, er det dog sjældent at et stykke tarm opereres væk. Alligevel kan gentagne operationer ende med, at tarmen er for kort til, at der kan optages tilstrækkelig med ernæring. Dette kan løses ved hjælp af indgift af ernæringen i en blodåre (parenteral ernæring).

En del af behandlingen for Crohns sygdom består i ophør med cigaretrygning, da rygning kan forværre symptomerne på sygdommen.

Forløb

Omtrent halvdelen af personerne med Crohns sygdom får på et tidspunkt komplikationer i form af en fistel eller byld. Desuden ses der øget forekomst af galdesten, nyresten og årebetændelse samt en lille øget risiko for tarmcancer.

Tre fjerdedele har et kronisk intermitterende forløb, andre har enkelte sygdomsperioder og er herefter, evt. efter operation, sygdomsfri i mange år. Omtrent 10 % har fra starten et akut, svært forløb og bliver oftest opereret. Ca. 15 % af personer med Crohns sygdom er ikke i stand til at arbejde.

Crohns sygdom og graviditet

Et normalt graviditetsforløb kræver, at sygdommen ved starten af graviditeten er i ro. Der er øget risiko for lav fødselsvægt og tidlig fødsel, men ikke for misdannelser. Er sygdommen i ro vil den ikke påvirkes af graviditeten.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig