Conrad von Pyhy, død 1553, tyskfødt jurist, Sveriges kansler 1538-43. Pyhy stod for centralisering og bureaukrati indadtil og for en dynamisk udenrigspolitik. Et af hans resultater var Brömsebrotraktaten med Danmark 1541. I 1543 blev han afskediget, anklaget for bedragerier og holdt i fængsel, til han døde. Den reelle baggrund blev aldrig klarlagt, men formodes at have været politisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.