Chennai

Det britiske East India Company oprettede en handelsstation og byggede Fort St. George ved fiskerlejet Madraspatnam i 1639-40. Til trods for at der ikke var nogen naturlig havn, og landgang derfor var vanskelig, blev byen fra slutningen af 1700-tallet briternes administrative og handelsmæssige centrum i Sydindien. Først i 1895 blev der bygget en havn. Madras blev hovedstad i den britisk-indiske provins af samme navn og efter uafhængigheden i 1947 i delstaten Madras, senere omdøbt til Tamil Nadu. I 1996 ændrede Tamil Nadus regering officielt byens navn til Chennai, men det gamle navn bruges fortsat udbredt, fx i navnene på en række lokale institutioner.

Den første bosætning var omgivet af sumpet lavland, et problem, der stadig plager byen. Omkring 1700 var Chennai blevet en driftig by med måske 300.000 indbyggere, hvoraf størstedelen boede i Black Town nord for byens fort. Beboerne var opdelt efter socialgruppe og kaste i et mønster, som stort set blev bevaret gennem byens videre udvikling som politisk og administrativt centrum i Britisk Indien, og som stadig præger bystrukturen. Chennais nordlige kvarterer var allerede da tæt befolkede, mens de sydvestlige bydele gennem 300 år har rummet villakvarterer, regeringsinstitutioner og grønne områder. Byen huser mange uddannelsesinstitutioner, bl.a. University of Madras, grundlagt 1857.

I slutningen af 1800-tallet etableredes de første tekstilfabrikker nord for bykernen, men Chennai bevarede præget af administrationsby gennem kolonitiden. Efter uafhængigheden i 1947 fik byen også tungere industri, bl.a. fremstilling af transportmateriel, olieraffinaderi og petrokemisk industri. Siden slutningen af 1990’erne har Chennais økonomiske betydning vokset, bl.a. produceres en stor del af Indiens biler i området, og inden for it og særligt outsourcingindustrien fremstår Chennai som en af de førende byer i Indien. Byens to havne er blandt de vigtigste i Indien.

Efter 1947 blev byen åbnet for tilflytning, og fremvæksten af slumbebyggelser, cheris, har siden udgjort et væsentligt træk i byudviklingen. Flere end 1200 af disse ligger spredt ud over byen og rummer mere end 1 mio. indbyggere. Bystyret har forsøgt sig med sanerings- og genhusningsprogrammer i form af betonboligblokke, som dog har vist sig for dyre for mange slumbeboere. Genhusningen er derfor erstattet af forbedringer i de eksisterende cheris.

Chennai kendetegnes af fire typer byarkitektur: De nævnte, vidt udbredte skurby- og betonhuskvarterer, de gamle europæiske villakvarterer, de store sammenhængende industrikvarterer og de koncentrerede erhvervs- og beboelseskvarterer i centrum og ud mod havnen. Disse tætbykvarterer fylder mindst på kortet over Chennai, men de vejer tungest i det samlede billede af byen. Byens kystlinje blev i 2004 ændret som følge af tsunami-katastrofen.