Centralasien

Centralasien er en region med utrolig stor diversitet. Der findes de 'indfødte' folkeslag, som har deres historiske ophav i regionen: afghanere, kasakhere, kirgisere, turkmenere, tadsjiker, turkmenere, usbekere, karakalpaker, Bukhara-jøder, pamirer, russere, uighurer, dunganer, kosakker og mange andre.

Derudover bebos regionen af en overflod af andre etniske grupper som en direkte konsekvens af Stalins massedeportationer af hele folkeslag i perioden 1930-1952. Derfor er der i dag i Centralasien store mindretal af bl.a. koreanere, volgatyskere, tjetjenere, ingusjetere, krimtatarer, baltere, polakker, grækere og ukrainere.

Befolkningen i Centralasien er overvejende sunnimuslimsk, men der er en meget stor gruppe russisk-ortodokse foruden jøder, buddhister og katolikker m.fl.

Området har historisk set været beboet af nomadefolk mod nord og øst (det som i dag dækker bl.a. Kasakhstan, Kirgisistan, samt dele af Xinjiang, Afghanistan og Tadsjikistan), og ikke-nomadiske handelsfolk i byerne langs Silkevejen (det område, der i dag bl.a. omfatter Usbekistan og Tadsjikistan).

Regionen har været omdrejningspunkt for stor geopolitisk interesse fra Kina, det Russiske Imperium og det Britiske Imperium.

Regionen er i dag politisk ustabil med væsentlige sikkerhedsmæssige udfordringer. Alle landene i regionen har stærkt begrænset demokratisk tradition, og menneskerettighederne bliver regelmæssigt overtrådt i alle landene. Landene har væsentlige udfordringer i forbindelse med de sovjetisk optrukne grænser, da der er et stort antal enklaver og eksklaver i specielt Ferganadalen, hvor Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan mødes. Dette har sammen med uenigheder om distribuering af naturresourcer før til væsentlige politiske uenigheder og blodige konflikter, bl.a. mellem Kirgisistan og Tadsjikistan i 2022.

Regionen har oplevet en enkelt krig i nyere tid, nemlig borgerkrigen i Tadsjikistan fra 1992 til 1997.

Centralasien er kendetegnet ved flere typer klima og natur. I det nordlige Kasakhstan er landbrugsjorden frugtbar. Længere mod syd og i det meste af Kasakhstan, Usbekistan og Turkmenistan er der tør sandslette, steppeland og ørkener. Længere mod syd og øst, i Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan findes betydelige bjergkæder, bl.a. Pamir, Ala Tau (Ala Too), Altajbjergene m.fl.

Der findes i Centralasien store forekomster af naturresourcer såsom kul, olie og gas, samt ædelmetaller og ædelstene.

Regionens bjergkæder løber især øst-vest, hvilket har dannet grundlag for de historiske karavaneruter mellem Kina og Vesten, Silkevejen. Først i 1900-tallet er den oprindelige nomadebefolkning blevet tilført industri af planøkonomierne i Sovjetunionen og Kina.

Danmark har ingen direkte diplomatiske relationer med nogen af de centralasiatiske lande, men der er og har været tætte handelsforbindelser og industrielle relationer. Bl.a. har Mærsk Olie og Gas været meget aktive i Kasakhstan i perioden 2000-2017 og har haft flere oliefelter (Saigak og Dunga) i det vestlige Kasakhstan. Derudover kan nævnes betydelige aktiviteter fra bl.a. Vestas og Danfoss.

Forskning i Centralasiens kultur og historie har tidligere haft en stærk tradition i Danmark. Det skyldes især de centralasiatiske ekspeditioner i årene 1936-1955, som hjembragte store samlinger af genstande, optegnelser, bøger og håndskrifter. I dag er der begrænset forskningsmæssig interesse for regionen.

• Centralasiens historie
• Centralasiens forhistorie
• Centralasiens folkeslag
• Centralasiens musik