Catul

Catul er en af de tidligste romerske digtere, hvis værker vi har bevaret. Hans digte fik betydelig indflydelse på digtere som Vergil og Horats, der bruger formuleringer fra Catuls digte i deres egen poesi. Eksempler på dette kan findes i fjerde og sjette sang af Vergils Æneiden (vers 316 og 460) og i Horats’ Ode 1.22 (vers 23).

Catul var del af en gruppe digtere fra Norditalien, som brød med den hidtidige romerske måde at skrive digte på. Neoterikerne, som gruppen blev kaldt, skrev digte, hvor individet var i fokus, og som handlede om forelskelse, sex, mode og fjendskaber. Politik var så godt som fraværende i deres digte.

Catuls lyrik spænder fra digte, hvor han lover sin elskede så mange kys, som der er ”sandkorn i Libyen” og ”stjerner, når natten tier” (digt 7), til digte, hvor han truer nogle mænd med at ”kneppe jer i røven og i munden”, hvis de ikke holder op med at kalde hans digte for blødsødne (digt 16).

Samtidig skrev og oversatte Catul længere mytologiske digte (digt 63, 64 og 66) og bryllupsdigte (digt 61 og 62), hvor han bruger et betydeligt mere poleret og traditionelt sprog end i sine kortere digte. Catul skrev også epigrammer, som blandt andet omfatter hans berømte digt 85, der begynder med ordene odi et amo, ”jeg hader, og jeg elsker”.

Catul var meget inspireret af græske digtere, og han oversatte digte af både Sapfo (digt 51) og Kallimachos (digt 66) til latin. På den måde var han med til at indføre flere græske versemål i den latinske poesi, hvilket Horats senere skulle videreføre i sine Oder.

Skønt Catuls digte fik stor indflydelse på senere romerske digtere, forsvandt han stort set ud i glemslen fra ca. 200 til 1300 e.v.t. Sidst i 1300-tallet begyndte enkelte fejlbehæftede håndskrifter med Catuls digte at blive fundet. I dag besidder vi omkring 116 af hans digte. De fylder lidt over hundrede sider i moderne tekstudgaver.

Catul blev født i Verona af en prominent familie. Som ca. 20-årig flyttede han til Rom, hvor han døde ca. ti år senere. Catuls bror døde i Lilleasien, hvilket Catul skriver om i digt 101. Catul nævner ligeledes sin egen udsendelse til Bithynien i digtene 10 og 31.

Udvalg af Catuls digte er oversat til dansk af Axel Juel i 1937 og af Otto Gelsted, hvis ufærdige oversættelse blev fundet i et forlagsarkiv og udgivet posthumt i 1997.