Caspar Bauhin, egl. Gaspard, 1560-1624, schweizisk læge, anatom og botaniker. Studerede fra 1577-78 ved universitetet i Padova, Italien. Det meste af sin karriere var han tilknyttet Basels universitet som professor i hhv. græsk (1582), anatomi, botanik (1588) og medicin (1614). Hans mest kendte værker er Phytopinax (1589), en af de første systematiske fortegnelser over ca. 2500 plantearter, samt Pinax theatri botanici (1623) med beskrivelser af ca. 6000 plantearter. Begge værker har muligvis inspireret Linné til den konsekvente brug af den binære nomenklatur, som stadig benyttes ved videnskabelig navngivning af planter. Som anatom beskrev han i 1579 den bauhinske klap mellem tyndtarm og tyktarm og forfattede flere af tidens mest anerkendte anatomiske værker.
Det sker

Folkeskolen
Mandag er skolestart for næsten en halv million elever i folkeskolen. Folkeskolen er den kommunale grundskole i Danmark, der benyttes af 76 % af børn i skolealderen.

Palæstina
Krigen mellem Israel og Hamas har haft katastrofale konsekvenser for palæstinenserne. I august 2025 var det officielle dødstal 61.000 mennesker.

Novo Nordisk
Novo Nordisks ny direktør Maziar Mike Doustdar er netop tiltrådt. Den danske medicinalvirksomhed havde i 2024 en omsætning på 290 mia. kr. og over 77.000 ansatte fordelt på 80 lande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.