British Library er det britiske nationalbibliotekssystem, grundlagt i 1973. Af dets to publikumsafdelinger ligger udlånssektionen i Boston Spa, Yorkshire, hvor også den bibliografiske sektion, der har ansvaret for udgivelsen af nationalbibliografien, er placeret. Referencesektionen, som er præsensbibliotek, ligger i London. Her findes også forsknings- og udviklingssektionen.

British Library er et universalbibliotek. Dets samlinger af humanistisk og socialvidenskabelig litteratur (nu ca. 13 mio. bind) bygger på British Museums bibliotek, der i Antonio Panizzis cheftid fra 1837 til 1866 gennemgik en rivende udvikling og i 1857 blev opstillet i det berømte kuppelrum, tegnet af Panizzi selv. Biblioteket har modtaget pligtaflevering siden 1757, da Old Royal Library indgik i British Museum.

Londonafdelingerne af British Library vil i 1990'ernes anden halvdel blive samlet i en ny bygning i bydelen Saint Pancras.

Læs mere i Lex

Eksternt link

  • Bibliotekets hjemmeside