Brarup Kirke

Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.

Kirken er smykket med mange af sine oprindelige detaljer. På ydersiden af kor, apsis og skib ses forskellige pyntelige friser langs gesimserne, svagt fremspringende murpiller, såkaldte liséner samt savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens to oprindelige døre i skibet ses endnu og er udført med et stort fremspring omkring portalerne. Kun den søndre dør er i dag i brug. Også en dør i korets sydside (en såkaldt præstedør) kan endnu anes. Enkelte af kirkens oprindelige rundbuede vinduer kan endnu ses i murværket.

I senmiddelalderen, formentlig i første del af 1500-tallet, blev kirkens lave tårn opført af teglsten. Tårnet er meget anonymt i sit formsprog og kendetegnes af gavlene med trappeformede kamtakker. Tårnets lave højde og antydningen af et ikke fuldført hvælv i tårnrummet lader antyde, at tårnet aldrig blev bygget i den tiltænkte højde.

Fra omtrent samme tid stammer kirkens våbenhus, hvis gavl derimod er udført med en rig dekoration af etagedelte blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader, hvoraf flere er udsmykket med kalkmalerier. Koret og apsissen har hvælv – i korets tilfælde er der tale om et usædvanligt senromansk ribbehvælv – mens den øvrige kirke har fladt træloft.

Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten af gotlandsk kalksten. Den dateres til ca. 1300 og er udsmykket med udhugne bægerblade.

Altertavlen er fra middelalderen og udført som en gotisk trefløjet skabsaltertavle, der dateres til 1400-tallets slutning. Den består af et midtfelt med motiv af korsfæstelsen flankeret af to fløje med helgenfigurer. Tavlen har en vis lighed med tavlen i Vålse Kirke. På bagsiden af altertavlens fløje er der middelalderlige malerier af forskellige helgener.

I kirken findes også et unggotisk korbuekrucifiks fra 1300-tallet, der oprindeligt har hængt over korbuen.

Prædikestolen er fra 1635 og udført af den lokale snedkermester Jørgen Billedsnider. Prædikestolen har oprindeligt været udformet som lektorieprædikestol, men er i nyere tid blevet ombygget. Den har ligheder med prædikestolen i Nørre Alslev Kirke.

Dele af kirkens stoleværk er ligeledes fra renæssancen. Nogle gavle er fra 1580’erne, men hovedparten af stoleværket er fra 1634. I udformning har det en parallel i Kippinge Kirke. Også en gammel præstestol og degnestol, der står i koret, er fra renæssancen.

Altersølv, alterstager og dåbsfad er fra 1600-tallet.

Kirkens ældste klokke er fra 1554, den anden er støbt i 1831.

I kirken findes to renæssancegravsten fra 1600-tallet, der i dag er indmuret i korvæggene.