Faktaboks

Sogn
Nordvestfalster Sogn
Provsti
Falster Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Guldborgsund Kommune
Brarup Kirke

Brarup Kirke består af et kor med apsis og et skib, der er bygget mellem 1175-1250. I 1500-tallet blev tårnet og våbenhuset tilbygget. Kirken er hvidkalket og har røde tegltage. Foto: 2005.

Brarup Kirke
Af .

Brarup Kirke er placeret i den nordlige udkant af i den lille landsby Brarup på Falsters nordvestligste del. Kirken og kirkegården ligger på et fladt terræn i et udpræget landbrugsland.

Kirkebygningen

Kirken består af et kor med apsis og et skib fra romansk tid (ca. 1050-1275). I senmiddelalderen blev kirken udvidet med et tårn mod vest og et våbenhus på sydsiden.

Udvendigt fremstår kirken hvidkalket med detaljer trukket frem i rå teglsten. Kirkens tagværk, hvoraf kun tårnets egetagværk er fra middelalderen, bærer et rødt tegltag.

Den romanske kirke

Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.

Kirken er smykket med mange af sine oprindelige detaljer. På ydersiden af kor, apsis og skib ses forskellige pyntelige friser langs gesimserne, svagt fremspringende murpiller, såkaldte liséner samt savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Kirkens to oprindelige døre i skibet ses endnu og er udført med et stort fremspring omkring portalerne. Kun den søndre dør er i dag i brug. Også en dør i korets sydside (en såkaldt præstedør) kan endnu anes. Enkelte af kirkens oprindelige rundbuede vinduer kan endnu ses i murværket.

Kirkens tilbygninger

Brarup Kirke

Våbenhusets og tårnets gavle er udsmykket med trappeformede kamtakker, der er et typisk træk ved senmiddelalderlig kirkearkitektur. Foto: 2005.

Brarup Kirke
Af .
Brarup Kirke

Tårnet blev tilbygget i første halvdel af 1500-tallet. Dets lave højde og antydningen af et ikke fuldført hvælv i tårnrummet antyder, at tårnet aldrig blev bygget i den tiltænkte højde. Foto: 2005.

Brarup Kirke
Af .

I senmiddelalderen, formentlig i første del af 1500-tallet, blev kirkens lave tårn opført af teglsten. Tårnet er meget anonymt i sit formsprog og kendetegnes af gavlene med trappeformede kamtakker. Tårnets lave højde og antydningen af et ikke fuldført hvælv i tårnrummet lader antyde, at tårnet aldrig blev bygget i den tiltænkte højde.

Fra omtrent samme tid stammer kirkens våbenhus, hvis gavl derimod er udført med en rig dekoration af etagedelte blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kirkens indre

Brarup Kirke
Kalkmalerierne på triumfvæggen (væggen mellem koret og skibet) er udført af Brarupværkstedet omkring år 1500. Hovedparten af kirkens stoleværk (bænke) er fra 1600-tallet. Foto: 2019.
Af /Nationalmuseet.

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader, hvoraf flere er udsmykket med kalkmalerier. Koret og apsissen har hvælv – i korets tilfælde er der tale om et usædvanligt senromansk ribbehvælv – mens den øvrige kirke har fladt træloft.

Kalkmalerier

Kirken er særdeles rig på kalkmalerier.

I apsissen findes kirkens ældste malerier, som er fra 1200-tallet. Det centrale motiv er Marias himmelkroning omgivet af evangelistsymboler og helgener. I apsisbuen er der malet medaljoner med gammeltestamentlige profeter.

I koret findes en række malerier fra 1300-tallet på hvælvkapperne, der er malet af Kippingeværkstedet. De forestiller scener fra skabelsesberetningen. På korets vægge er det det lokale Brarupværksted, der omkring år 1500 har lavet malerierne med motiver fra Kristi lidelseshistorie og billeder af forskellige helgener, bl.a. Skt. Laurentius og Skt. Erasmus. Det er også Brarupværkstedet, der har lavet den imponerende udmaling på triumfvæggen, der forestiller dommedag, samt de forskellige helgenbilleder, der pryder skibets vægge.

Inventar og gravminder

Kirken har forskellige inventarstykker fra mange forskellige tidsperioder.

Døbefont, altertavle og korbuekrucifiks fra middelalderen

Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten af gotlandsk kalksten. Den dateres til ca. 1300 og er udsmykket med udhugne bægerblade.

Altertavlen er fra middelalderen og udført som en gotisk trefløjet skabsaltertavle, der dateres til 1400-tallets slutning. Den består af et midtfelt med motiv af korsfæstelsen flankeret af to fløje med helgenfigurer. Tavlen har en vis lighed med tavlen i Vålse Kirke. På bagsiden af altertavlens fløje er der middelalderlige malerier af forskellige helgener.

I kirken findes også et unggotisk korbuekrucifiks fra 1300-tallet, der oprindeligt har hængt over korbuen.

Prædikestol og stoleværk fra renæssancen

Prædikestolen er fra 1635 og udført af den lokale snedkermester Jørgen Billedsnider. Prædikestolen har oprindeligt været udformet som lektorieprædikestol, men er i nyere tid blevet ombygget. Den har ligheder med prædikestolen i Nørre Alslev Kirke.

Dele af kirkens stoleværk er ligeledes fra renæssancen. Nogle gavle er fra 1580’erne, men hovedparten af stoleværket er fra 1634. I udformning har det en parallel i Kippinge Kirke. Også en gammel præstestol og degnestol, der står i koret, er fra renæssancen.

Altersølv, alterstager og dåbsfad er fra 1600-tallet.

Kirkens ældste klokke er fra 1554, den anden er støbt i 1831.

Gravminder

I kirken findes to renæssancegravsten fra 1600-tallet, der i dag er indmuret i korvæggene.

Kirkegården

Kirken ligger lidt nordligt på den trapezformede kirkegård, der er blevet udvidet mod syd i nyere tid. Kirkegården omkranses af kløvstensmure.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig