Boualem Sansal

Romanen Harraga (2005) er en udlevering af det indskrænkede liv, som bliver kvinderne til del i et islamisk samfund, hvor en ung oprørsk kvinde må søge tilflugt i et kristent kloster. Spørgsmålet om Guds forvandling til en gud, som islamisterne påberåber sig, vendes i stor skala i Le train d'Erlingen ou La métamorphose de Dieu (2018), som blander fiktion og virkelighed og formidler billedet af en ødelæggende frygt for en ukendt fjende: Boualem Sansal spiller på forfattere som Dino Buzzati, men også på den reelle frygt for islamisme og det fremmede.

Det onde i Historien har en afgørende rolle i Le Village de l'Allemand ou le journal des frères Schiller (2008, dansk Tyskerens landsby, 2012), hvor en af nazismens bødler dukker op og skaber sig et liv i Algeriet, indtil islamister dræber ham: Her er Primo Levi og anden vidnesbyrdlitteratur blandt referencerne, ligesom der perspektiveres til moderne krig og ødelæggelse og til islamisme ligesom i romanen 2084 ou la fin du monde (2015, Det Franske Akademis store romanpris, dansk 2084: verdens ende, 2017).

Rue Darwin (2011, dansk Tilbage til rue Darwin, 2013) er den mest personlige af Sansals romaner. Her sætter han sig op mod angsten og terroren og "accepterer sit vilkår som menneske mellem to modstridende verdener" konkretiseret i Algeriet og Europa. Romanen er en søgen efter sandheden bag denne splittelse, dog uden håb om afklaring.

• algerisk littteratur