Bobrujsk er en by i Hviderusland 150 km sydøst for hovedstaden Minsk. Bobrujsk har 207.400 indbyggere (2024). Byen har en strategisk placering ved den sejlbare flod Berezina.

Faktaboks

Også kendt som

Babrujsk, den hviderussiske form af navnet

Byens historie

Bobrujsk er kendt fra 1300-tallet. Den var polsk i perioden 1649-1793 og har et stort fæstningsanlæg fra 1810.

Flere afgørende slag er udkæmpet her, bl.a. under Napoleons felttog 1812 og i juni 1944, da Den Røde Hær tog over 23.000 tyske krigsfanger. Under 2. Verdenskrig etablerede tyskerne flere lejre, hvor bl.a. danske frivillige i SS gjorde tjeneste. I lejrene myrdedes tusinder af jøder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig