Bent Lorentzen var en dansk komponist, uddannet ved Aarhus Universitet og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hans udgangspunkt var det soniske, dvs. at musik er lyd med psykologisk påvirkningskraft. På den baggrund markerede han sig som komponist af operaer, fx Die Musik kommt mir äusserst bekannt vor! (1974), en parafrase over Mozartoperaer. En del af hans operaer er uropført i udlandet og først siden spillet i Danmark. Hans store produktion dækker både vokale og instrumentale genrer, og han ydede en vigtig indsats som komponist af elektronisk musik. I 1995 modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat og i 2003 Wilhelm Hansens Komponistpris. Fra hans omfattende senere produktion kan nævnes Pergolesis hjemmeservice (1998, bearbejdelse af Pergolesis opera La serva padrona) og Der Steppenwolf (1999) samt en violinkoncert (2001). Hans bidrag til H.C. Andersen-fejringen i 2005, Fyrtøjet, skrevet for fortæller, symfoniorkester, kor, børnekor og juniorslagtøjsgruppe, kan ses som en opfølgning af hans succes med værket Comics (1987) for entertainer, symfoniorkester, kor, børnekor og musikskole.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.