Bastillen

Bastillen var en vigtig fæstning i sine første 300 år. Den blev bygget imellem 1357 og 1380 under Hundredårskrigen med det formål at beskytte Paris imod engelske angreb fra øst. Bastillens innovative design gjorde den til et forbillede for fæstningsværker i samtidens Europa.

Bastillen var et vigtigt fæstningsværk under de franske religionskrige i slutningen af 1500-tallet og igen under det adelige oprør La Fronde i midten af 1600-tallet.

Borgens militære betydning svandt herefter. Bastillen blev i stedet benyttet som statsfængsel. Også denne anvendelse var i aftagende, da Den Franske Revolution brød ud. Stormen på Bastillen i 1789 skyldtes ikke et ønske om at befri de få tilbageværende fanger, men at komme i besiddelse af dens våbenarsenal.

Bastillens gamle anvendelse som tvangsborg gav imidlertid straks stormen en videre betydning. Deltagerne i stormen blev udråbt til Revolutionens helte, og nedrivningen blev øjeblikkelig påbegyndt. Mange sten blev omhugget til miniaturer af Bastillen og solgt som souvenirs.

I 1840 blev der på Bastillepladsen opstillet en mindesøjle for Julirevolutionens ofre.

Bastilledagen, årsdagen for Bastillens fald den 14. juli, blev under Revolutionen fejret som national festdag. Da Napoleon i 1804 blev kejser, gled dagen i glemmebogen.

I 1880 gjorde Den Tredje Republik Bastilledag til national festdag. Siden har kun Vichystyret 1940-1944 undladt at markere dagen.

Man kan stadig finde rester fra Bastillen i nutidens Paris. Der er bevaret et stykke af murværket på Metro-stationen Bastille. Et andet stykke er endt op i parken Square Henri-Galli. Man har markeret Bastillens grundplan på gadeplan omkring Bastillepladsen. Endelig stammer mange af Concorde-broens sten fra Bastillen.

• Stormen på Bastillen
• Den Franske Revolution
• Frankrig